Fyrværkeri Festival er blevet kontaktet af flere gæster som vil have deres billetter kontrolleret. Der er blevet konstateret snyd med flere af billet numrene da de er solgt flere gange.
Sådan skriver Fyrværkeri Festival i et opslag på Facebook onsdag aften: SNYD MED PRIVAT SALG AF BILLETTER
Vi er blevet kontaktet af flere, som har købt billetter af private og som gerne vil sikre sig, at de ikke er blevet snydt. I denne forbindelse opdagede vi, at det samme billetnummer var solgt til flere forskellige personer.
Vi kan desværre ikke gøre noget i situationer som denne. Alle billetter sælges online og modtages på mail, og ingen af dem er personlige. Det er derfor ikke muligt at ændre ejeren af billetten.
Når du køber en billet af en privat person udenom vores system, er det en risiko, du tager og vi kan desværre ikke gøre noget, hvis du skulle komme i den uheldige situation at være blevet snydt.
Den eneste måde du kan sikre dig på, er altså at købe en billet direkte gennem Billetsalg.dk
Vi gør desuden opmærksom på, at det er ulovligt at sælge billetter til en højere pris end den pris, der står på billetten.
VI HÅBER ALLE FÅR EN GOD OG PROBLEMFRI FESTIVAL PÅ LØRDAG