Koncerter

Stand-up-komiker Anders Stjernholm om at leve med ADHD

Et liv med en diagnose kan også være sjovt

I anledning af Sindets Dag har vi inviteret Anders Stjernholm til at komme forbi og bl.a. fortælle om et liv med ADHD og hvordan man kan få det bedste ud sin diagnose, selvom det nogle gange også er svært.

Anders Stjernholm er uddannet journalist, så blev han komiker, og så politiker. Anders Stjernholm er stadig komiker. Anders har på et tidspunkt udtalt, at dét med at være komiker blev han nødt til, for ellers kunne han ikke holde ud at arbejde med politik. Anders har sagt at han blev journalist for at kunne se og opleve verden, komiker for at kunne sige sin mening om den – og politiker for at fikse den.

Anders Stjernholm er født i 1980 og uddannet journalist (BA) fra SDU i 2007. Han har været stand-up komiker gennem et årti og har også beskæftiget sig som tv-vært, sports-kommentator og forfatter. Desuden er Anders Stjernholm ambassadør for ADHD-foreningen.

Anders er sådan én, der siger sin mening om ting og har lidt svært ved at begrænse sig, hvilket også afspejler sig i hans foredrag.
Vi glæder os til at høre, hvad Anders har på hjerte, når han besøger Herning i anledning af Sindets Dag !

Det er gratis at deltage. Alle er velkomne.

Sindets Dag
Sindets Dag er en dansk pendant til den internationale markering ”World Mental Day”, som markeres hvert år med et nyt tema. Formålet er at skabe større opmærksomhed på psykisk sygdom/psykisk sundhed. I år er temaet unges mentale sundhed. I Herning markeres Sindets Dag den 8.oktober på Biblioteket i Herning. Sindets Dag 2019 i Herning er blevet til i et samarbejde mellem SIND Herning & Ikast Brande, Minihøjskolen, Skovlyset, Selvhjælp Herning, Headspace, Herning Kommune og Herning Bibliotekerne.

Om dette arrangement

08.10.19

Tid 16:15 – 17:00
Pris Gratis
Bibliotek: Biblioteket i Herning

Lignende artikler

Back to top button