Koncerter

Udstilling: Telefonbogen

Ring op til nye litterære stemmer fra telefonboksen

Udstillingen “Telefonbogen” er en ombygget telefonboks, hvor du kan ringe direkte til en bog. Forlaget Baggaardsbaroner har skabt telefonboksen, fordi de gerne vil bringe litteraturen ud i det danske land og ud til de danske læsere, så de kan få en anderledes litteraturoplevelse.

I telefonboksen kan du gå opdagelse i nogle af landets mest brandvarme poeter og forfattere. “Telefonbogen” består af 12 forfattere fra 12 af landets mest spændende mindre forlag. Forfatterne er et hold af debutanter og unge stjerner, der til sammen kan mønstre de fleste litteraturpriser og kunstlegater.

Når du besøger biblioteket, kan du gå ind i telefonboksen og løfte røret, trykke på en knap og høre en oplæsning – eller flere af én af de 12 forfattere. I telefonboksen er der også eksemplarer af bøgerne, som du kan bladre i.
Nær udstillingen har biblioteket udstillet de bøger, som du kan høre i telefonboksen – så du kan låne bogen med hjem.

Om dette arrangement

15.10.19 – 29.10.19

Tid (Hele dagen)
Pris Gratis
Bibliotek: Biblioteket i Herning

Lignende artikler

Back to top button