Koncerter

Elsebeth Egholm om sine krimiserier

Hør Elsebeth Egholm fortælle om sine krimier og om at skifte til en ny krimiheltinde

Elsebeth Egholm er aktuel med krimien “Frit Fald”, som er andet bind i den nye krimiserie med hovedpersonen Rina.

Elsebeth Egholm debuterede i 1999 med “De frie kvinders klub” og har siden udgivet en lang række bøger. Første bind om Dicte, “Skjulte fejl og mangler”, udkom i 2001, og vi er nok mange, der har fulgt Dicte i tykt og tyndt gennem årene. I “Jeg finder dig altid” (2017) introducerer Elsebeth Egholm en ny og anderledes hovedperson, Rina. Igen må vi bare sige, at Elsebeth Egholm leverer en skarp og hæsblæsende læseoplevelse. Vi er har derfor inviteret Elsebeth Egholm til at give os et lille indblik i, hvordan en krimi opstår.

I foredraget vil Elsebeth Egholm fortælle om skiftet fra Dicte-universet til Rina-universet, om de tanker hun har gjort sig for, at Rina ikke skulle ligne Dicte, men samtidig være endnu en handlekraftig heltinde. Hun vil fortælle om kampene for at få Rinafiguren formet, så hun kunne være en opdateret udgave af en krimiheltinde og en slags realistisk superwoman i Aarhus. Om skriveproces, research og om at have været syg og tro, at efter sygdom skulle bøgerne være langsomme og kloge – bare for a finde ud af, at den skulle have max på spænding.

Gratis at deltage. Deltagelse kræver billet. 

Hent din billet her >>

HerLitt
Arrangementet er en del af HerLitt – Hernings nye litteratur- og bogfestival, der sætter fokus på litteratur og den gode læseoplevelse den 25. og 26.oktober 2019. Alle arrangementer er gratis, nogle kræver dog tilmelding.

Se alle arrangementer her >>

Festivalen er støttet af Ege Fonden, Nordea Fonden og Statens Kunstfond.

Om dette arrangement

26.10.19

Tid 14:00 – 15:00
Pris Gratis
Bibliotek: Biblioteket i Herning

Lignende artikler

Back to top button