Koncerter

Foredrag om Abba på Herning Bibliotek

Per Wium går tæt på en række ABBA-sange

Abba havde deres storhedstid i 1970’erne, men musikken lever i bedste velgående, og det må der være en god grund til. Men hvilken?
Den kender musikjournalist og musiker Per Wium, som vil gør os klogere på Abbas musik, når han gæster Biblioteket i Herning. Han vil gå tæt på en række Abba-sange og fortælle, hvorfor de er så gode og han vil også dykke ned i Ulvæus og Anderssons musikalske værktøjskasse og indkredse nøglen til deres sangskrivning.
Og vi skal selvfølgelig lytte til eksempler fra pladerne med den populære svenske kvartet, f.eks. Waterloo, som de slog igennem med til Melodi Grand Prix i 1974, ”Honey, honey”, ”The name of the game” m.fl.
Kom og bliv sendt på tur ned ad Memory Lane sammen med en masse andre Abba-interesserede og en foredragsholder, der kan sit stof.
Per Wium har mange års erfaring som foredragsholder og en enorm viden om musik, og den uddeler han på underholdende vis. Han er især kendt for sine Beatles-foredrag og sin optræden i danske bands op gennem 1970’erne.

Køb billet a 100 kr. incl. drikkevarer her >>

Foredraget er arrangeret i samarbejde med AOF Herning.

Dette arrangement er en del af HerningErMusik, hvor en række kulturinstitutioner i Herning Kommune samarbejder om at fylde uge 44 med en masse musikrelaterede events.

Om dette arrangement

30.10.19

Tid 18:30 – 20:30
Pris 100 Kr
Bibliotek: Biblioteket i Herning

Lignende artikler

Back to top button