Koncerter

Turné-kulmination Iceage gæster VoxHall

Iceage runder årtiet af med to danske koncerter – herunder én på VoxHall i Aarhus.

Iceage vender endelig tilbage til dansk jord, når de i januar 2020 spiller to koncerter, hvoraf den ene finder sted denne aften på VoxHall. Koncerterne markerer afslutningen af årtiet, hvor de har etableret sig som et af de stærkeste livenavne på kloden. Det bliver den allersidste mulighed for at se bandet live, inden de går i studiet for at arbejde på et nyt album.

Koncerterne bliver også kulminationen på en intens turné, hvor bandet med deres seneste album “Beyondless” i bagagen har spillet flere end 200 koncerter over de sidste to år. Bandet har været på en omfattende rejse, der har sendt dem over flere kontinenter – eksempelvis bragte rejsen dem i sommeren 2019 til så forskellige steder som den legendariske festival Coachella i Californien og en koncert ved den demilitariserede zone mellem Nord- og Sydkorea.

Albummet “Beyondless” høstede roser over hele verden i anerkendte publikationer som Rolling Stone, The Guardian og Pitchfork. Sidstnævne havde “Beyondless” med på deres prestigefyldte liste over de 200 bedste album i 2010’erne.

Dato: 31. januar 2020
Pris: 250,-
Scene: VoxHall
Billetsalg: Fondenvoxhall.dk (fra den 28. oktober klokken 10)

Lignende artikler

Back to top button