Koncerter

Foredrag: Bliv en sikker pilot for dit barn

Lær at sætte kursen for dit barn

Mange forældre er i dag usikre på deres ret til at bestemme over deres barn.

Cand.psyk. Ulla Dyrløv mener, at én af årsagerne skal findes i, at vi har utrolig få timer med vores børn i hverdagen.

I foredraget vil hun bl.a. sætte fokus på, hvad der er kvalitets-tid med vores børn. Er det madlavning, rengøring og oprydning? Er det at lave noget hver især? Er det at ligge på gulvet og lege med sit barn? Er det, at alt praktisk er gjort, inden barnet kommer hjem? Er det at være glade hele tiden og ingen konflikter have?

Den voksne og barnet er ikke jævnbyrdige, men de skal være ligeværdige. Den voksne har en erfaring og et overblik, der giver dem det fulde ansvar for at styre og navigere. Men barnet er et menneske og lige så meget værd som en voksen.

Som forældre kan man nemt blive usikker på retten til at bestemme over sine børn. Men børn har brug for, at forældrene tager styringen. Den voksne har erfaring og overblik og det fulde ansvar for at styre og navigere i familien. Men hvordan gør man? Og hvad kan der ske, hvis man ikke gør det?

Ulla Dyrløv vil under foredraget også komme omkring, hvad skærme og internettet gør ved barnets trivsel og udvikling, og hvad det kan betyde for barnet med den manglende tid til nærvær og samvær med de voksne omkring barnet. Hun belyser brugen af sociale medier, computerspil og alt, hvad børn i øvrigt kan finde på internettet af både gode og dårlige ting.

Ulla Dyrløv driver til daglig Familiepsykologisk Praksis og er desuden kendt fra tv-programmerne ’Ingen styr på ungerne’ og ’Når skærmene styrer familien’. Desuden er Ulla Dyrløv forfatter til blandt andre bøgerne ’Pilot for dit barn’ og ’Få styr på dit barns digitale verden’.

Tilmelding og køb af billet (inkl. kaffe/te/vand) >>

Om dette arrangement

12.11.19

Tid 18:30 – 20:30
Pris 25 Kr
Bibliotek Biblioteket i Herning

Foredraget er arrangeret i et samarbejde mellem:
Folkekirkens Familiestøtte, Herning Kommune & Herning Bibliotekerne

Lignende artikler

Back to top button