Engelske Monuments spiller progressiv metal med elementer af groove-metal. Denne aften gæster de VoxHall i Aarhus.
Monuments er et ud af to bands (Tesseract er det andet), der opstod i kølvandet på opløsningen af de britiske djent-pionerer Fellsilent. London-baserede Monuments startede som John Browne (Fellsilent) og Josh Travis’ (Tony Danza Tapdance Extravaganzas) sideprojekt, inden det udviklede sig til en fuldt turnerende og indspillende enhed.
Gruppens debutalbum fra 2012 “Gnosis” fik international anerkendelse med dets kombination af djent-riffs og ekstremt komplekse melodier. I 2014 udkom deres andet album “The Amanuensis”, og de fulgte op med det tredje “Phronesis” i 2018 – deres mest innovative album til dato. “Phronesis is definitely a turning point,” udtaler Browne og fortsætter: “The production is better, the songs are solid, and it’s brought us back together again after a difficult few years. I believe the record is solid and I’m excited for everyone to hear it and hopefully enjoy it.”
Dato: 9. februar 2020
Pris: 190,-
Scene: VoxHall
Billetsalg: Fondenvoxhall.dk (fra den 18. november klokken 11)