Koncerter

Rådhusfortællinger: Festlig sæsonafslutning

Årets sidste Rådhusfortællinger foregår fredag den 22. november i Det Gamle Rådhus i Holstebro.

Denne gang vil historiefortæller Ingrid Hvass fortælle Selma Lagerlöfs smukke og tankevækkende historie ”Skiftingen”. Ferdinand Froning fortæller eventyrligt om ”Skraldepigen”. Peter Barner-Rasmussen tager os med til Island i fortællingen om ”Degnen fra Myrká”.

Og endelig vil spillemands-trioen, Ferdinand Froning, Elsebeth og Ole Arnbak, fortælle om og spille Sønderhoning-musik ”De tre Brudestykker” fra Fanø, og alle inviteres til at synge med på en ægte Fanø-vise til afsked.

Det bliver en smuk og festlig sæsonafslutning, men Vestjyllands Fortællere vender tilbage i 2020 med nye Rådhusfortællinger den 24. januar og 17. april.

Vel mødt til en time med fortællinger og musik, og hvor der sædvanen tro er kaffe på kanden og dejligt hjemmebag.

Back to top button