For dem, der ikke kender norske BIGBANG, kan det siges, at der er tale om et allemandseje i vores naboland.
I løbet af 2000’erne er op til seks af BIGBANGs album gået til tops på Norges officielle album chart, og mange af deres sange er fast inventar på norsk radio. BIGBANG har efterhånden spillet flere gange i Danmark, inklusiv et besøg på Roskilde Festivals Orange Scene, og nogle husker måske endda, at trommeslager Olaf Olsen engang var manden bag tønderne hos Tim Christensen.
I 2020 er der imidlertid gået hele 8 år siden BIGBANG sidst besøgte Danmark, hvilket skyldes, at de har brugt lidt tid derhjemme siden den sidste albumudgivelse i 2013. I 2019 blev stilheden brudt med det anmelderroste album “Glory Chord“, hvor de samtidig udgav den ambitiøse live-film “Play Louder“, baseret på en 10 år gammel uudgivet optagelse på 35 mm.
I maj 2020 er power-trioen tilbage på dansk jord, og enhver der har sans for iørefaldende rock med rødder i slutningen af 60’erne og begyndelsen af 70’erne, skal spidse ører, når et af Norges bedste livebands tilbyder deres velassorterede hitkatalog.
Se deres seneste video “Bells“, der fortæller, hvad der kan ske, når et af verdens største K-pop-band også vælger at kalde sig BIGBANG
✖ Train Live
✖ 23. maj 2020
✖ Koncertstart kl. 21.00 (Dørene åbner kl. 20.00)
✖ DKK 200,- (+ gebyr)
✖ Billetsalgsstart: 18. november kl. 12.00
✖ Forsalgslink: https://www.ticketmaster.dk/event/477155?language=da-dk&brand=dk_train