Midt- og Vestjylland bliver flot repræsenteret ved finalen i ”Unge Spiller Klassisk 2019”
De mere end 30 deltagende solister og ensembler ved den indledende runde i den klassiske talentkonkurrence ”Unge Spiller Klassisk” spillede alle på et niveau, der vidner om, at talentmassen blandt unge klassiske musikere er høj i Midt- og Vestjylland.
Ud over de flotte pengepræmier blev 5 solister samt en duo sendt videre til finalen i Århus søndag den 1. december. Dermed er Midt- og Vestjylland flot repræsenteret ved finalen.
Finalister:
Theresa Almind, fløjte, MGK MidtVest, Holstebro, Bjarke Schousboe, fagot, OrkesterEfterskolen, Nicolai Kanha Kehlet Hansen, klaver, MGK MidtVest, Skive, Maya Sribunruang Mikkelsen, violin, MGK MidtVest, Viborg, Mathias Haslund Birch, marimba, MGK MidtVest, Viborg, Signe Marie Hansen, blokfløjte, og Lukas Holm Hansen, klaver, MGK MidtVest, Holstebro.