Koncerter
Hjemmeværnskompagni Hvidsten afholder Nytårsgudstjeneste i Randers 18. januar 2020
Der vil være flere repræsentanter fra hjemmeværnets lokale enheder i Sct. Mortens Kirke, når Hjemmeværnskompagni Hvidsten afholder Nytårsgudstjeneste d. 18. januar.
Prædikant vil være sognepræst og tidligere feltpræst Søren Dam Kjeldsen, Øster Bjerregrav og Ålum Sogne.
Allerede fra kl. 13.15 til kl. 13.45 vil Marinehjemmeværnets Musikkorps give en koncert i kirken, ligesom Musikkorpset vil spille under gudstjenesten.
Gudstjenesten forventes at vare 45 minutter.
Hjemmeværnets lokale enheder vil være præsenteret med fanekommandoer, ligesom der deltager fanekommandoer fra soldaterforeninger og andre forsvarsinteresserede organisationer i Randersområdet.
Gudstjenesten finder sted:
Lørdag den 18. januar 2020 – kl. 14.00 i Sct. Mortens Kirke, Randers
Alle interesserede er velkomne til at deltage i gudstjenesten.