Koncerter

Billetterne til P3 Guld revet væk på tre minutter

Kun tre minutter efter billetsalget til årets P3 Guld i Musikkens Hus blev sat i gang, var alle billetter lagt i kurven.

Tre minutter. Længere tid gik der ikke, før alle billetter til årets P3 Guld i Musikkens Hus i Aalborg var revet væk. Billetsalget startede i dag kl. 12.30, kort tid efter det blev meldt ud, at det bliver den erfarne radiovært hos P3 Pelle Peter Jencel, der indtager værtsrollen til P3 Guld den 28. marts.

Den store opbakning og enorme interesse for P3 Guld blandt danskerne glæder adm. direktør i Musikkens Hus, Lasse Rich Henningsen:

Det er helt overvældende. Vi havde naturligvis en forventning om, at der ville være stor interesse for showet, men vi havde ikke turde håbe på, at billetterne ville blive revet væk så hurtigt. Vi takker mange gange for den enorme interesse og ser nu frem til at samle publikum om en fælles kærlighed til musikken i bedste P3-ånd, lyder det fra Lasse Rich Henningsen.

Det er første gang, at P3 Guld afholdes i Aalborg, og der venter en festlig fejring af den danske musikscene med både optrædener og prisoverrækkelser. Blandt tidligere prismodtagere til P3 Guld kan nævnes The Minds of 99, Benal, Karl William, MØ, Ukendt Kunstner og Lukas Graham. Det er derfor store sko, som nye prismodtagere og optrædende skal forsøge at fylde.

Hvis du ikke nåede at få fingrene i en billet til P3 Guld, er der mulighed for at blive skrevet på venteliste via www.musikkenshus.dk

 

Kendt P3-vært skal styre P3 Guld i Aalborg      

Det bliver den erfarne radiovært hos P3 Pelle Peter Jencel, der skal stå i spidsen for årets P3 Guld i Musikkens Hus den 28. marts.

Dansk musik har været en central del af Pelle Peter Jencels karriere i mange år, og han har i podcast-serien ’Den nye stil’ gennemgået dansk hip hop-historie. Så når P3-værten Pelle Peter Jencel den 28. marts indtager værtsrollen til ’P3 Guld’ i Aalborg, kan både publikum og tv-seere derfor forvente en kompetent vært, der om nogen forstår, hvorfor den danske musikscene ser ud, som den gør i dag.

Og Pelle Peter Jencel glæder sig over udsigten til at skulle præsentere nye danske stjerneskud på en stor scene.

– For en musiknørd som mig er det en drøm der går i opfyldelse at være vært for P3 Guld. At se de her navne gå fra talenter til stjerner på den størst mulige scene giver altid kuldegysninger og jeg glæder mig ubeskriveligt meget, siger Pelle Peter Jencel, der i sit radioprogram på P3 ’Pelle Peter på P3’ sætter fokus på ny dansk musik, som er en stor prioritet for DR i dette forår.

Det er første gang, at ’P3 Guld’ afholdes i Aalborg, og der venter en festlig fejring af den danske musikscene med både optrædener og prisoverrækkelser. Blandt tidligere prismodtagere til P3 Guld kan nævnes The Minds of 99, Benal, Karl William, MØ, Ukendt Kunstner og Lukas Graham. Det er derfor store sko, som nye prismodtagere og optrædende skal forsøge at fylde.

– P3 Guld er landets vigtigste musikprisuddeling. Det er aftenen, hvor de, der har mod til at prøve noget nyt, er heltene. Hvor hele Danmark for første gang møder navnene, der de næste mange år skal få dem til at feste, tude og synge med, når de blæser ud af radioen. Og en kavalkade af store sange der understreger hvor godt, det egentlig går på den danske musikscene, siger Pelle Peter Jencel.

Lignende artikler

Back to top button