Meldingen kom lige før middag tirsdag, og den gjaldt begge Superstructs festivaler i Danmark, NorthSide og Tinderbox.
“Det er en ulykkelig situation. Vi ved, at I har glædet jer til sommerens festival og til, at vi igen skulle være sammen om den stemning og musik, som NorthSide står for. For mange er det en tradition, der bliver brudt, og det er vi enormt kede af,” lyder det i beskeden, og beskeden på Tinderbox ligner den meget.
Begge festivaler opfordrer alle, der har købt billet til at beholde den, da den giver adgang til festivalerne i 2021.
Skulle der være behov for en refusion, vil Ticketmaster sende informationer ud en af de nærmeste dage.
Du kan læse udmeldingen på Facebooksiderne for Tinderbox og NorthSide.