Uge 32 er for mange en hellig uge, og selvom der ikke bliver meget fest i bøgeskovene ved Skanderborg i år, afholder det ikke de mange gæster fra at starte deres egne hjemmefester som plaster på såret.
De fester vil DR2 nu gerne have indblik i, og de efterlyser derfor fester, som de kan bruge i et live tv program, der skal sendes d. 8. august.
“DR2 hylder Smukfest med et helt særligt tv-program, hvor dedikerede Smukfest-gæster er med på Zoom direkte fra deres egne Smukfester. Er det noget for dig? Og er du god til at holde fest? Så vil vi meget gerne høre fra dig.”
Sådan lyder efterlysningen, og hvis du synes, at hele landet da skal se jeres hjemme-Smukfest, kan du læse mere på opslaget fra DR2.