Westlife i Viborg er reddet
Bandet kommer til byen midt i deres UK tour til august næste år
Trods stor usikkerhed oven på covid-19 pandemien, er det lykkedes Tinghallen
Viborg at flytte verdensnavnet Westlife til 2022.
“Koncerten ligger midt i bandets UK tour, hvor bandet blandt andet spiller på Wembley
Stadium, for mere end 90.000 publikummer – så det er mega eksklusivt at vi kan
præsentere dem i Viborg på den smukke Paradeplads,” fortæller direktør i Tinghallen Claus
Donslund.
Som mange af landets spillesteder og festivaller, har også Tinghallen Viborg været hårdt
ramt af Corona krisen – og forsamlingsforbuddet har betydet at Tinghallen måtte flytte en
lang række arrangementer – heriblandt også Domkirken Rocker med Westlife. Koncerten
kan opleves på Paradepladsen i Viborg 9. august 2022.
“Det er lykkes os at fastholde at Westlife kommer til Viborg i 2022, og det er vi virkelig
glade for. Det er altafgørende for os, at kunne undgå at aflyse koncerterne med de store
udenlandske artister,” fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.
“Vi er lykkes med at flytte hele line-uppet – både Westlife, Johnny Deluxe, Outlandish og
Jack Warren,” fortæller Claus Donslund.
Bandet har haft intet mindre end 14 singler på den engelske hitliste, kun overgået af Elvis
Presley og The Beatles – og bandet har solgt mere end 55 millioner albums på verdensplan. Det fortæller mere end noget andet, at det er et kæmpe verdensnavn der kommer til Viborg.
Westlife blev dannet i Irland i 1998 og havde gennem slut-90’erne og start-00’erne massiv succes i især Storbritannien og Europa. Gruppen består af sangerne Kian Egan, Nicky
Byrne, Shane Filan og Mark Feehily.