Mangfoldigheden skal fremtidssikre Smukfest

Kritiske røster er hurtige til at påpege, at Smukfest mister sin identitet i forsøget på at ramme både de unge og de gamle. En øvelse, som den nyslåede indholdschef, Trine Bang, mener er misforstået.

“For vores gæster handler det om at mødes i øjenhøjde, uanset hvilken musiksmag vi har. Vi vil gerne høre de store stjerner, men vi vil også gerne have de oplevelser, vi får ved at stå og synge med til hits fra 90’erne og musikken fra de mange danske musikere.”

Hendes opfordring er klar: “Vi skal holde op med at tale om forskelle og i stedet være fælles om festen.”

Vi gør det sammen
Fra organisationens side er der rigeligt med opgaver forude. Der skal findes en god balance mellem de numre, der henvender sig til de ældre gæster og dem til de unge. Og det handler ikke bare om at finde artisterne. Det gælder også om at programsætte det korrekt. Men hun vil også gerne stille krav til gæsterne.

“Du bliver nødt til at hanke op i dig selv og finde kærligheden i et publikum eller en crowd, du ikke er vant til. Jeg synes, at du bliver nødt til at kræve af dig selv, at du er nysgerrig og kommer rundt og oplever flere forskellige ting herude,” fortæller hun.

“Selvfølgelig må du også gerne tage til Smukfest og stå og hænge ud i din drømmebar, gå ned i Pianobaren og opleve The Cult eller en anden koncert med et band, du godt kan lide.”

Hvad er egentlig et hovednavn?
Den mentalitet er også grundtanken i Trines argument i debatten om, hvorvidt årets program lider under manglen på et stort hovednavn.

“Der er nogen, der siger, at vi ikke har noget hovednavn i år. Og til dem vil jeg bare sige, at så har de ikke holdt sig informerede om, hvad der sker i musikbranchen. Man kan ikke blive ved med at drømme om, at hovednavnene er dem, man har kendt i årevis,” slår hun fast.

“Burna Boy er kæmpestor lige nu. Diana Ross er en legende, en diva og hun har været genredefinerende inden for musikbranchen. Og så havde vi altså også en koncert med Sam Smith, der for mange kommer til at være den koncert, man husker fra dengang, man stod på Smukfest i 2024. Så journalister, gæster og alle andre skal nok til at vænne sig til, at et hovednavn kan se ud på mange måder. Og det synes jeg er ekstremt spændende.”

Samtidig påpeger hun, at det ikke kun handler om at finde ét stort navn til plakaten. Den består også af danske bands, dem der er genredefinerende lige nu, og Smukfest er også grobund for det danske vækstlag, så der er mange tangenter, der skal spilles på for at få det hele til at gå op.

“Det synes jeg faktisk også, at vi er rigtig gode til.”

Offer for sin egen succes
Et andet kritikpunkt, der dukker op igen og igen, er, at Smukfest er blevet for stor til, at den grundlæggende tanke om en fest og noget musik er forsvundet bag en massiv organisation og en billetpris, der ligger på samme niveau som 14 dages husleje.

Men ifølge Trine Bang findes den pionerånd stadig flere steder i skoven. Tydeligst blandt de mange frivillige.

“Jeg har længe hørt om de her 18.000 frivillige, der er med til at lave Smukfest. Om de 400 hold og medhjælperfesten og alt det, der hører med. Det var svært at forestille sig, hvor mange mennesker det er. Og nu hvor jeg har set det, er det jo vanvittigt, hvordan de frivillige ikke bare løser opgaven. De er virkelig med til at skabe festivalen. De er medskabere i, hvordan tingene skal se ud, og hvordan de skal være. Der er plads til mange mennesker og idéer. Og det er vildt at se, hvor mange små “højskoler” der er i hele gruppen af frivillige. Det er her, vi finder den mentalitet, der blev grundlaget for Smukfest.”

Bevar grundtanken
Det er dog ikke noget, der kommer af sig selv, og den udvikling, Smukfest har været igennem de sidste ti år, har været med til at rykke meget ved den grundtanke. Derfor mener Trine, at det er vigtigt, at man er bevidst om at holde fast.

“Det er jo noget, der kræver en meget fin balancegang. Du har et kommercielt ben i en festival, der står i en branche, der er meget konkurrencepræget. Der kommer mange festivaler, og det bliver vi nødt til at være bevidste om. Men som Poul Martin Bonde engang sagde: Det koster mange penge at lave en festival i verdensklasse. Og det er Smukfest virkelig.”

Men et behov for at tjene penge er ikke ensbetydende med, at man ikke kan have pionerånden med sig.

“Der er jo forskel på produktet og den måde, man skaber det på. Og her hos os er det mangfoldigt og eventyrlystent. Og vi har mange små fællesskaber rundt om i skoven. Det er her, den ånd lever i bedste velgående.”

Så for Trine Bang kan de to ting sagtens kombineres. Og der er mange måder at løse det på.

“Du kan se på festivalen som en mixerpult, hvor vi kan skrue op og ned for mange forskellige ting for at få det hele til at spille.”

Og selvom det måske nok giver stor fleksibilitet, bliver der aldrig skruet så meget, at man glemmer den fortid, Smukfest er bygget på.

Respekt for historien
“Der er en ekstremt stor respekt for den historie, der ligger bag festivalen og de personer, der har været med til at skabe den. Og ligesom vi skal være opmærksomme på, hvad de unge gæster vil have, skal vi også være lydhøre overfor de nye generationer af frivillige. Vi vil ikke bare være dem, der gør tingene på én måde, fordi det er den måde, vi altid har gjort det på.”

Det betyder dog ikke, at den nye indholdschef vil rykke rundt på alting, når hun har fundet sig lidt bedre til rette i de nye “lokaler”. Snarere tværtimod.

“Min vigtigste opgave herude er at holde fast i den mangfoldighed, der er opbygget herude i skoven. Jeg synes, vi ser mange festivaler, der er målrettet en specifik gruppe og et kulturliv, der tilgodeser én målgruppe. Derfor er der brug for en festival som Smukfest, hvor mangfoldigheden er i fokus, og hvor vi skaber en plads med muligheder for alle. En fed plads, hvor der er noget for alle. Også mellem scenerne. Det er noget af det, jeg kommer til at arbejde meget med.”