Stemningsrapport og billedgalleri fra Jailbreak

I dag er det nok tid til at komme til kræfter. Særligt, hvis du var én af dem, der oplevede Baest på nærmeste hold under Jailbreak. Her blev crowdsurfet, moshpittet og hvad alle termerne ellers er for at byde sin krop på lidt blå mærker. Baest opfordrede selv til det, og det er ganske tilladt på festivalen, ganske som det er tilfældet på den sjællandske storebror Copenhell. Det er også tilladt at samle kræfter, hvis du har ondt i hovedet af andre årsager end headbanging…

Regnen fredag eftermiddag blev erstattet af helvedes varme gløder i takt med at portene til årets Jailbreak blev åbnet. Solen brød frem i takt med, at U.D.O. trådte ind på scenen og den skinnede lige siden. Normalt når man bladrer gennem et festivalprogram, så handler det ofte om tilvalg eller fravalg. Når der spilles musik fra flere scener samtidig, så må man træffe sine præferencer. Sådan er det ikke på Jailbreak. Her er to scener. En ude i Fængselsgården og en inde i Vestsalen. Spilles der på den ene, så klargøres den anden. Så rent principielt er det muligt at høre ALLE kunstnere, hvis man kan tåle så meget bulder og brag. På Jailbreak bliver der altså banket igennem. Lyden er ikke til den lave side, og det skal den heller ikke være.

SE OGSÅ: Velment afskedssalut fra Mr. Big

Publikum er som en ligesindet større forsamling. Heavy Metal i særdeleshed (og rock i alle afskygninger) er omdrejningspunktet. Langt de fleste flasher tilhørsforhold via klassiske merchandise-trøjer med tour-årstal eller legendariske album. I hele samhørigheden er det altså muligt at finde små celler af artsfæller. Særligt mange veste med bandlogoer pryder pladsen. Særligt Metallica og Iron Maiden er de store gengangere. En lille gruppe forekommer modige, og bærer under vesten t-shirts med Helene Fischer og Kandis. Man tænker, at nu venter der et lag tæsk fra tatoverede overarme, der forgrener sig ned til en knyttet ringbelagte næver. Sådan er det ikke. Det kan sagtens være, at første vue ud over publikum giver tilknappede fordomme om, at denne forsamling ville passe fint til Fængslets engang primære formål, men så tager man fejl. Publikum er noget af det mest venlige, hjælpsomme og hensynsfulde, du kan opdrive. Her er musikken, stemningen og fællesskabet vigtigere end endeløs druk, hvor ingen kan huske, om man er på vej ind eller ud fra festivalpladsen. 

Her er madboder, der er til at forstå. Fish n chips, burgere, pølser med brød, tortillas, chili con carne og så også en lidt sundere variant i form af en omgang ris, bønner, avocado og alskens grøntsager. Her er også en kiosk, hvor du lige kan grab a Snickers. Skulle du have brug for energidrik, specialøl, shots eller kaffevarianter, så er der også styr på det. På pladsen er der også lidt handelsboder, hvor du kan købe ildevarslende smykker eller gå på jagt efter sjældne LP’er. Dejligt fordelt ud over pladsen og ikke mast sammen skulder ved skulder. Det giver lidt luft og frirum for publikum. Et par grønne områder, hvor man kan slappe af uden at være distanceret fra scene og musik, og lidt aktivitetsudbud inde i Vestsalen, så du kan vinde en håneret eller to, giver også mulighed for lidt break fra Jailbreak. Er du modig, kan du også ganske gratis prøve at rapelle fra en celle, som var det et ægte flugtforsøg. 

SE OGSÅ: I Love Everything About You, Joe

Pretty Maids, Ugly Kid Joe, Mr. Big, Dragonforce, Royal Hunt, Testament, Thundermother, Avantasia, Junkyard Drive med flere sørgede for heavy-rock, mens publikum og arrangørerne i fællesskab sørgede for øl og god stemning. Så enkelt kan det siges, og ja, så gjorde det jo som nævnt intet, at vi lige fik en skovlfuld lune kul fra vejrudsigten at varme os på.