Kellermensch fik et løft af Musikhusets Store Sal
Det er bands som Kellermensch, der viser at særlig opmærksomhed til det lydmæssige ikke kun styrker klassisk musik.
Der er noget ganske unaturligt over at skulle sidde ned til koncerter med rock eller tungere musik. Men sådan var det lørdag aften, da Kellermensch spillede i Musikhuset i Aarhus. Og det var da heldigvis også det eneste, der forstyrrede et ellers sublimt lydbillede.
For Store Sal giver en af de bedste lydmæssige oplevelser for publikum her i landet, og den tunge melodiske rock, som danske Kellermensch er blevet populære kom virkelig til sin ret.
De er kendt for at bevæge sig indenfor musik, der skaber en lidt dyster og tung stemning. Det bliver aldrig depressivt, men det seks mand store band fra Esbjerg maler ikke med skarpe pangfarver i deres lydbillede.
Det gør ikke noget, for den fuldfede 20 numre lange playliste indeholdt både mørkt og lys fra deres bagkatalog og med gik fra numre som 6705 og Lost at Sea til Army Ants, der var ét blandt fem ekstranumre.
Tung ædelmetal
Navnet Kellermensch stammer fra Fjodor Dostojevskijs roman Kældermennesket, og flere af de mørkere numre er – på deres studiealbum – gode til at gengive den stemning der gennemsyrer værker som Krig og Fred og Idioten, men når musikken strømmer ud fra scenen og kontakten mellem band og publikum er etableret, bliver det en anderledes luftig affære.
Og når musikoplevelsen bliver leveret med så megen selvsikkerhed og teknisk snilde, er grundlaget for en god koncertoplevelse på plads. Men evner og selvværd kan drukne i introvert dysterhed, hvis man ikke passer på.
Det var dog ikke et problem for Kellermensch, for der gik ikke længe, før de havde fået taget et godt tag i gæsterne der denne aften spredte sig bredt over aldersgrupperne, men dog primært bestod af mænd. Og den kontakt blev der ikke slækket på, på noget tidspunkt.
Det gjorde selvfølgelig ikke noget, at forsangeren flere gange var ude blandt publikum. Og så blev der set stort på, om det var en sid-ned-koncert.
Tæppefald og tæppefald igen
Det er de færreste, der egentlig ved, hvor meget plads, der er bag tæppet på scenen i Store Sal, men for gæsterne til koncerten fik de et sjældent indblik, da Kellermensch midt i det hele lod bagtæppet falde, og der var frit udsyn til den side af koncertverdenen der findes bag.
Og da tæppet faldt for sidste gang på aftenen, var der ikke nogen, der havde travlt med at komme videre ud i natten. Heller ikke bandet, der fandt tid til at skrive autografer.
Når det hele er gjort op, er det lille minus med siddepladserne slet ikke nok til at forplumre en ellers virkelig velfungerende aften med et utraditionelt og velspillende band, med deres helt egen lyd.
Foto: Klaus Dreyer / Eventfotografi.dk
