Mens vi venter på Fase 2

Fase 2. Nogle siger, at det er lige så svært som at udgive plade 2 efter et hæsblæsende, grammyvindende og supereksponeret debutalbum. Det er nu, at tastaturkrigerne melder sig med ris og ros, bræk og skulderklap. Holdningerne har altid været mange, og så snart en festival byder på nye navne på de sociale medier, så fylder kommentarsporet hurtigt med hundredevis af OMG’s, WTF’s samt hurra, kæmpescoop, sølle, skuffende og hvad, der ellers hører sig til.

Meget få andre kulturtilbud får så meget tiltale som festivalernes offentliggørelser. En understregning af popularitet og opmærksomhed, da festivalånden er et af de stærkeste fællesskaber, vi har herhjemme. Det er de folk, som skriger på fornyelse, så programmet ikke er det samme som sidste år eller identisk med det, man kan få hos nabofestivalen. Der er også de folk, som vil have genkendelse, noget de kender eller som straks påpeger, hvis der mangler rock og pop på scenen. Dem som skriver, at det var meget bedre i gamle dage…

Som tidligere nævnt i disse spalter, så er festivalernes procedurer hemmeligholdt for den brede offentlighed. Vi får ikke (og skal heller ikke have) at vide, hvem festivalerne jagter og ej heller hvorledes økonomien ser ud. Man skal dog ikke undervurdere alle inputs fra alle jer brugere, der op til hver sæson udfylder stolpe op og stolpe ned af ønsker til programmet. Det er guld værd, således at bagmændene ved hvilket genrepublikum, de står over for (om de ikke skulle vide det i forvejen).

Nå, tilbage til fase 2. Det er nu, at de “tyndtbesatte” festivaler skal oppe sig. Det er nu, at de “stærkt” besatte festivaler ikke må slække på niveauet. Hvem, der er hvad, er helt op til hver enkelt gæst. Nogle er endog kommet meget stærkt fra land i min optik. Tinderbox med Green Day og Kylie Minogue. Heartlands signing af Alanis Morissette. Skives udmelding om Scorpions. Nykommerne Forever, der bugner med udenlandske kunstnere fra dengang. Afblæses kan vel snart den sagnomspundne “hovednavnstørke”, som klummen tidligere har behandlet. Og skulle vi så ikke lige snuppe en stribe af friske nye navne fra rygtebørsen. Hvad siger I til Muse og Weezer, der spiller festival i Norge sidst i juni. Ligeledes sidst i juni har en belgisk festival hyret Bryan Adams. I samme moment må vi konstatere, at et navn som Rasmus Seebach udelukkende spiller arena-koncerter næste år, og et endnu større navn i form af Robbie Williams ganske vist også gæster Danmark, men ej heller i festivalregi. Det samme gælder for Keith Duffy og Brian McFadden, der tilsammen slår pjalterne fra Boyzone og Westlife sammen til Boyzlife. Til gengæld trækker det op til et besøg af Manic Street Preachers, som før har været omtalt i denne sammenhæng. De har i hvert fald “tilmeldt” sig europæisk festival i form af Spanien sidst i juni. Danske navne som Tue West, Soleima, Bikstok og Patina melder sig også blandt kandidaterne til at kaste lidt hjemligt drys over festivalerne.

Summa Summarum. Det blev ugen, hvor ikke meget er sket siden sidst. Mellemfasen at its best. Begrænsede annonceringer tællende Marie Key til Midtfyns Festival og Kesi til Ringsted Festival. Ganske som spået, men for nogle får vi om ikke andet fase 1 i næste uge og for andre hele baduljen i et hug. Jelling præsenterer første navn i morgen mandag, mens Suset i Esbjerg og Syd For Solen i Valby lader fortælle, at deres første navne frigives i næste uge, mens Rock Under Broen plastrer alle navne fast i samme ombæring om et par uger. Om mere vil hænde, må vi vente og se…