Engang -før Murens fald, blev jeg inviteret til et såkaldt Polsk pølsebord, mens jeg var på studietur dér.
Her var udover vodka i rigelige mængder, også masser af løg og pølser i flotte udformninger og størrelser, men efter et par bidder, fra forskellige pølser, gik det op for mig, at fyldet faktisk var identisk, man havde blot puttet nyt skind på, for festens skyld…

Forventningerne var helt oppe under taget, publikum summede af spænding og der blev både grinet og drukket rigeligt med øl…
Vi var jo trods alt, inviteret ind til et slags konceptuelt koncertevent – med eet af DK’s store nye orkestre, som vi allerede elsker for deres nuancerede leg med genrer, rytmiske farver og skarpe lyd.

Sjovt nok var der en del flere sølvræve og deres voksne børn i 30’erne, end jeg havde forudset og desværre var der allerede tidligt en del af disse, som endte som fladpandede fulderikker til byfesten i Nørre Væmmelse: Flere blev efter allerede efter kort tid, venligt eskorteret ud, fordi de havde forstyrret deres naboer og ikke helt kunne finde ud af, at blive på deres egne pladser…

Så giv dog slip
Fra mørket i salen tonede Jan Hellesøe pludseligt frem, for at iværksætte en slags massehypnose, hvor publikum skulle ”give slip” og nyde musikken fuldt -Meget Hugormsk…
-og til at begynde med næsten poetisk… Dette skulle ledsages af en klokke, som Hellesøe ville slå på, når hypnosen skulle virke…

Gæster som Peter Sommer og Uso og førnævnte Hellesøe slentrede dovent rundt på scenen, hver gang de lige skulle ind til et par musikalske one liners -og spildte både bandets tid og vores opmærksomhed – Også selvom publikum først jublede ved synet af dem
-En jubel der efterfølgende reduceredes til en mere høflig klappen.

Dog fremførte Hellesøe en noget mærkværdig dans til Omvender, der gav anledning til jubel og applaus – for det var jo spas.

-Og så var der lige Frank Hvam…som optrådte i badmintonoutfit, svingede med en ketcher og holdt en coachingtale – i en karikeret trumpy tone -Han fik sin applaus: Fordi Frank…
– men mange kiggede undrende rundt på hinanden..

Eneste gæstelyspunkt var opvarmningspigerne fra Prisma, der med sine æteriske stemmer, åbenlyst kærlige blikke og tydeligt begejstrede musikalitet, var det skønne krydderi på hele to numre:
Mere Tape og Hjem fra Månen.

Danserne fortjener dog også ros, for at være stemningssættende i en let karikeret koreografi, som også bandet deltog i og derved gav os lidt af dét Hugorm vi elsker:
Den der intelligente og helstøbte vanvidsoplevelse, hvor musik og mennesker skaber et fællesskab.

Hugorm selv, havde dog alligevel også selv nogenlunde fat i publikum og især Kvamm, formåede at fange dem ind, hver gang de var ved at glide væk ud mod baren – Og så alligevel ikke helt…

-Bevares: Han fik folk til at gø som hunde under Charles og fik dem til at sidde ned eller strække hænder, let hjulpet af Hellesøe irriterende klokke.
-Og da bandet så gik ud iblandt publikum under Flyt Dig Lige og endte med at opføre De Voksne Sprækker højt på en tribune midt iblandt folk omkring dem, var der festlighed og nærmest kærlighed i luften -Og dét elskede publikum helt ubetinget.

Samtidigt blev der på Hugormsk manér, også brugt instrumenter og fremført kædedans, som vi ellers kun oplever det på Balkan eller i Mellemøsten og det skabte en skæg blanding af oprigtig kulturel berigelse, som Hugorm og især Kvamm er kendt for, en velspillende musikalsk oplevelse, der dog også øgede til forvirringen:
For hvor blev festen egentligt af… Og hvor skulle vi egentligt hen – med alle disse usammenhængende gøglerier, som koncerten tilsyneladende var bygget op af?

Det virkede dog som om, bandet godt selv var klar over der var rod i kulissen, for under
Høj Sol, blev lyden pludseligt blæst helt op -og ødelagt pga. betonkonstruktionen.

Men det holdt bare ikke i længden førend vi nærmede os finalesektionen med hhv. Hugorm on Fire, efterfulgt af 6.25, Folk Skal Bare Holde Deres kæft, og Vi Ses -Så kogte salen op og de ca. 14000 publikummer dansede rundt til dén fest, de for alvor var kommet for at se.

-Men Hugormen fik ikke bidt sig fast
Hugorm efterlod dog en middelmådig og rodet omgang Polsk pølsebord, der dog heldigvis mættede mere, end den efterlod os sultne  -og fordi vi stadig elsker dem og kan se potentialet, får de 4 stjerner.

★★★★☆☆

Sætlisten:

1. H.U.G 
2. Omvender 
3. Kigger væk 
4. Himmeljuice 
5. Sådan er det 
6. Charles 
7. Mere tape 
8. Hader den jeg var 
9. Pottemanden 
10. Flyt dig lige 
11. De voksne sprækker 
12. Høj sol (En hånd på rettet) 
13. Hjem fra månen 
14. Træmand 
15. Danser med Buddy 
16. Kom vi flygter/Pianomand 
17. Mig & Frank 
18. Fuglene 
19. Honey I’m Home 
20. Hugorm on Fire 

Ekstranumre

21. 6:25 
22. Folk skal bare holde deres kæft 
23. Vi ses