AnmeldelseKoncerterKoncertgalleriMusic News

OPTUR! Rockers By Choice tog os tilbage til NEDTOUR koncerterne i ´89

Torsdag aften var der nostalgi i luften på Amager Bio da Rockers By Choice tog os tilbage til NEDTOUR koncerterne i ´89.

Amager Bio kan næppe havde været et mere velvalgt spillested for at høre de 5 Rockers By Choice mænd fyre den af. Der var fyldt med ‘Amar’-referencer, og RBC udviste interesse for at høre hvor publikum var fra. Selv jyderne var velkomne måtte man forstå og denne eksil nordjyde, der blot var 11 år gammel, da Nedtour albummet udkom, og som næppe havde fået tilladelse til at komme til RBC koncert en god håndfuld år fremefter, følte sig i den grad velkommen.

Efter en 5-6 numre var der en pause på 20 minutter, som publikum tog med ophøjet ro og fuld forståelse, da der således blev tid til lidt frisk luft, en tur i baren og toilettet. I mellemtiden blev det bagerste scenetæppe med Rockers By Choices logo hejst og alt synes nu at være helt på plads. Koncerten var spækket med referencer til live koncerten fra Herlev i 1989 og åbnings referencen fra førnævnte plade kom også i brug, da koncerten efter 20 minutters pause blev genoptaget, hvor konferencieren beder om skrig, brøl og trampen, så Rockers By Choice, der sidder helt nede i kælderen kan høre publikum. Hvor kommer de fra: Amager! Hvem skal vi høre: Rockers By Choice!

Koncertens store brag af en fest var nok ikke den store overraskelse nummeret Engel, som publikum stadig her 37 år efter udgivelsen på maxi singlen, stadig kan på rygraden. Ellers blev der spillet mange af de gode anti-narkotika sange: Nej til narkotika og Den sikre ruin. I det hele taget var det en fest at være til koncert i Amager Bio, hvor koncerten sluttede et par timer efter den var gået i gang. Men festen var bestemt ikke slut, da Chief One fandt mixer pulten frem og fortsatte festen som DJ.

For mig, der ikke var gammel nok til Nedtour koncerterne i 1989 og som i årene efter havde live cd’en særdeles kær, var det næsten som at få lov at opleve Herlev koncerten. I 5C bussen på vej hjem, der var fyldt med koncertens gæster, kunne der høres forskellige videoklip fra koncerten på telefonen. Det var sgu en alletiders koncert.

Foto: Signe Elisabeth Sloth.

★★★★★☆

 

 

Lignende artikler

Back to top button