AnmeldelseKoncerterMusic News

“Luftens Helte” -fredagsslik for voksne

Fredag var der Disney magi i luften over Smiles By, og smilet blev der da “Luftens Helte” indtog Musikhuset Aarhus med hele to shows.

Det er “Luftens Heltes” sidste to juleshows udad i alt 17, som spilles i Musikhuset i Århus den 21/12 kl 15 og kl 20.

Jeg var med til den kl 15.

Jeg vidste ikke, at det her er et band som kun opleves én gang og derefter bliver man hooked og afhængig.
At jeg fra nu af, vil hige efter endnu en tur som passager, sammen med heltene i Disney luften.

Hvor grebet kan man lige blive, over tegnefilmens verden?
Et virkelig naivt spørgsmål at stille mig selv, jeg VED jo, hvor betaget og grebet jeg og andre bliver over soundtracks.
Filmmusik kan om noget særligt, det kan sætte stemningen, løfte og samle.

Vores barndoms første afsnit og film, er jo netop tegnefilm og langt de fleste, fra et kæmpe repertoire af Disney og Pixarfilm.
Her har vores følelsesliv fået frit spil og vores børnehjerner har været åbne og modtagelige.

Publikum i Århus Musikhus ved godt, hvad de har købt billet til, i den store sal denne juleweekend.
Der klappes begejstret, allerede inden fortæppet er gået op, og fra vi starter ud i Paris, er der ingen vej tilbage.

Vores indre film giver vores eget bagtæppe til et stort fællesskab som samles i musikken, vi ved allesammen hvem det handler om – Quasimodo og Esmaralda, Skønheden og Udyret, Aladdin, Jasmin og den blå ånd, Bjørnebrødre, Pocahontas, Mulan, Elsa, Mickey Mouse, Anders And, Simba, Scar og Nala …osv.

Det er en giga skat af de store følelser, af fortællinger fra alle verdenshjørner og med de helt store valg og livsbegivenheder i spil.
Disney film er dramatiske og gribende, alt det leves ud i musikken og med musikkere og sangere som formidler netop det, så det slår gnister i hud, sjæl og hjerte, det er kæmpe stort!
Vi bliver løftet op i højere luftlag.
Musik som spilles og formidles så englene synger.
Sikke det kan lette vores sjæl.
At heltene så også har humor og selv stråler af, at være kæmpe fans af hele det “barnlige univers” er så smittende, at det er længe siden, jeg har smilet så meget.

Foto: Signe Kjær Høiberg.

Jeg tror jeg bliver nødt til at påstå, at musik ER terapi, en vidunderlig skøn én af slagsen. Der kan ikke have været en eneste, som ikke blev berørt og mon ikke alle fik lyst til at gå hjem og se deres yndlings disney film?

Jeg personligt, vil allerhelst se Disneys juleshow “fra alle os til alle jer” kl 16 på juleaftensdag, for at det kan blive ægte jul.
Sådan er der mindst en million andre danske som har det.
Showet blev første gang sendt i Danmark i 1960.

Visuelt bliver der også kræset for os, der er levende på scenen og jeg fik talt til 37 musikere – svært, for stille, står de ikke længe af gangen.
Der er violin, basbasun, harmonika, flygelhorn, ukulele, keys, percussion, saxofoner af alle slags, klarinet, tværfløjte, trommer, trompet og instrumenter jeg slet ikke kender navnene på.
Der er “Helte” kor og forsangerne synger og taler, som kom de direkte fra Disneys verden. De deler ud af genkendelige replikker, som publikum gavmildt svarer med på og der jubles og bølges hen over stolerækkerne, som var vi til landskamp.

Til vores overraskelse, dukker sanger Maria Lucia op i 2. set og selvom, hun for nyligt skrev at hun mistede stemmen for ca 2 uger siden, er hun alligevel dukket op til “Luftens Helte” store juleshow.
Hun gør det mageløst og vi er tilbage i filmen Frost.

Det er svært at beskrive hvor stort hele koncerten føles og hvor glade, og smittende, og møg hamrende dygtige, de allesammen er.

Nui, det er guf at gå på juleferie med.

★★★★★★

Foto: Signe Kjær Høiberg.

Tekst og Foto: Signe Kjær Høiberg

Lignende artikler

Back to top button