AnmeldelseKoncerter

Jazz med Curtis Stigers var fremragende – også uden Curtis Stigers

Samspillet mellem hovednavnet Curtis Stigers og DR Big Band fungerede så godt, at der ikke var nogen hovedperson i Musikhuset onsdag aften.

Forestil dig en aften i selskab med Quincy Jones, Frank Sinatra, Joe Williams, Dean Martin, Count Basie og Sammy Davis Jr.

Det var indholdet af playlisten i Store Sal i Musikhuset onsdag aften, da Curtis Stigers sammen med DR Big Band leverede en særdeles velfungerende aften med jazz og croonermusik.

Selvom det måske nok var Stigers, der var hovednavnet, var det på ingen måde et enmandsshow. For Stigers selv udeblev de første 20 minutter af koncerten, hvor dirigenten Dennis Mackrel fik guidet bandet gennem nogle af de Count Basie-numre, der i sandhed viser, hvad man får ud af et 19-personers stort Big Band.

En gruppeindsats
Mackrel har selv tidligere været med i Basies Big Band, og det gav både lidt ekstra pondus til anekdoterne, og en lidt stærkere forbindelse til Jazz-legenden, der har været død i mere end 40 år.

Det samme skete efter pausen, hvor bandet lagde stærkt ud med en hyldest til Quincy Jones, der også forlod musikscenen permanent sidste år. Her var der også tre numre uden Stigers på scenen. Han manglede faktisk ikke, før han endelig dukkede op.

For med hans crooner-vokal, kunne Big Bandet gå væk fra det mere jazzede og instrumentale og fokusere på det, der var idéen bag koncerten.

Langt fra Las Vegas
Det er ca. 10 år siden, at Stigers, Mackrel og DR Big Band første gang samledes for at lave en nytårskoncert, der er baseret på udgivelsen af Sinatra at the Sands fra 1966. Siden har de lavet justeringer på setlisten, og numre er taget ud og andre puttet ind.

Resultatet er et lækkert, bredt udvalg af musik, lavet af nogle af musikhistoriens største navne. Alt sammen serveret af musikere, der har respekt for – og kærlighed til – originalmaterialet. For der er ingen tvivl om, at Stigers er stor af både The Rat Pack og af Basie og Jones. Og at han har en stor viden om, hvem der havde fingrene med i hvad dengang.

Med al respekt
Stigers’ stemme er et centralt punkt i den del af koncerten, der skiftede fokus væk fra Big Band-jazzen, men den stjal aldrig billedet, selvom sangeren flere gange viste, at han rent teknisk ikke står i skyggen af hverken Sinatra, Martin, Davis Jr. eller nogen andre.

Alligevel blev det aldrig en ego-øvelse fra Stigers’ side. Snarere tværtimod var han allerede tidligt ude og fortælle om, hvordan Sinatra stort set ikke havde skrevet nogle numre selv, men hvordan han havde evnen til at gøre dem til sine egne.  Når Stigers sang numre som Fly Me To The Moon og That’s Why The Lady is a Tramp, var det klart, at han ikke ville tage noget væk fra The Chairman of the Board. En balancegang, der kan være svær at opretholde, men der var intet over koncerten, der var svært.

En fremragende aften
Niveauet var højt og humøret ligeså. Og selvom det var laksko og smokingjakker, blev det aldrig stift eller højtravende. Snarere tværtimod var det hele gennemsyret af en følelse af, at alle følte sig hjemme på scenen. Og meget glade for at få lov til at være der.

Så 2½ time i utroligt godt selskab fløj forbi i et smukt sammensurium af soloer, storladne passager, skønsang og en afslappet stemning. Alt spillede – pun intended. Og både Mackrel og Stigers var gode til at fortælle og drage historien med ind i aftenens program.

Og dermed overholdt Dennis Mackrel, hvad han lovede i starten af koncerten: It’s time to have a little fun.

★★★★★
Curtis Stigers & DR Big Band
Store Sal, Musikhuset Aarhus

Lignende artikler

Back to top button