Blødt og blåt hjerte med HUN SOLO
Læs her vores anmeldelse og se billederne fra lørdag aften, da Hun Solo bestående af Nana Jacobi, Signe Svendsen, Asta Norr, Luna Ersahin og Freja Kirk indtog Musikhuset Aarhus.
Der er power energi i Musikhuset, Lille Sal, lørdag aften den 11/1 2025.
Fem stærke musikere er samlet, for hver at give deres bidrag på ca 20 min.
Nana Jacobi
Signe Svendsen
Asta Norr
Luna Ersahin
Freja Kirk
Fra kl 20-22 er vi inddraget i et blåt, blødt og begejstret univers, i de kvindelige kunstners navn.
HUN SOLO er et koncert koncept som startede op i 2016 og som har til formål, at sætte fokus på kvinder og kønsminiorteter. Nana Jacobi og Kirsten Stubbe Teglbjærg satte et positivt og kærligt tiltag op, hvor man viser publikum hvor mange kvindelige kunstnere der er derude. Ved at sætte 5 sammen til en samlet koncert, hvor hver kunstner spiller en miniature udgave af eget musik, som bliver til en helaftens oplevelse.
Deres formidling af deres musikalitet er meget personlig, tydelig og unik.
Det er som at være til en mini festival og det fungerer utroligt godt.
Et overflødighedshorn af lækkerhed.
Århus er på.
Nana Jacobi er den første på scenen i den fyldte “Lille Sal”.
Hun modtages med gejlet fløjt fra nogen fra publikum og det sætter stemningen på den gode måde. Det er tydeligt, at her er et publikum som har glædet sig og for over halvdelen af publikum, gælder det, at det er gengangere og ved hvad de går ind til.
Det gør vi andre ikke, men vi inddrages af Nana Jacobis engagement og attitude, hun er klart i sit element, så snart hun starter sin optræden og bliver musik uden alder.
Hun har en vidunderlig 80’er lyd i sine numre og giver den gas på scenen, så meget at hun er ved at vælte Asta Norrs computer som står klar.
Hun har også en tur oppe mellem publikum og vi får lært Danmarks nye midsommersang (ifølge hende selv) og jeg er enig.
Den er simpel, på den helt store måde – mennesket er natur og som hun siger: “det som sker i naturen, sker i os”. Teksten indeholder netop det og med de mange gentagelser bliver det også et mantra. “Solen har åbnet for noget”.

Den næste til at gå solo som hun, på scenen er Signe Svendsen.
Hun er sjov og lun og god til at inddrage os i hendes univers hvor der er plads til at grine af sig selv. Hun starter kontrastfyldt ud, med trist break-up banger “Hvem vil ikke gerne elskes igen” og her må vi også godt have ondt af os selv.
Tidligere på dagen i Musikhuset havde jeg interview aftale, med netop Signe Svendsen, og det kom der en direkte og åben samtale ud ad.
Se under video, andetsteds her på siden.
Lige så imødekommende og sød, jeg havde en forventning om, at hun er, er hun OG derudover, var hun også virkelig god til at dele af sig selv og være tilstede, så jeg ligeså godt kunne have siddet med en livs veninde. Hun skaber et trygt rum.
Tilbage på scenen er der blåt.
Vi lytter helt åndeløst
Hendes lyd og tekst går lige i hjertet.
Derudover er hun en sublim historiefortæller, de 20 minutter i hendes selskab fløj afsted og der er ikke andet at gøre, end at finde ud af, hvornår hun optræder med en hel koncert, så jeg kan komme afsted og opleve mere.
Her kunne overgangen til den næste kunstner være svær.
Det er den ikke, for her kommer unge Asta Norr som dagen før (d. 10/1) udgav sit nyeste nummer “Drinks og Drama”.

Rummet skifter og vi er på klub, både i rytme og dans.
Det er svedigt og hun får os, med op og danse.
Hun er klart festival materiale, min veninde og jeg, krydser fingre i mørket mens vi håber på, at hun kommer til “Grim” til sommer.
Hun har de skønneste fraseringer og linjer som “mit lys har fundet mig – mit lys har ændret sig” . Hun får salen, som de andre kvinder før hende, til at synge med.

Med næste kvindelige musiker tager vi til varmere himmelstrøg, Luna Ersahin spiller på saz og tamburin.
Med hende, samles alle de ord jeg følte med de tidligere kvinder på scenen, hendes stærke stemme og optræden får det til at flyde ud af min kuglepen.
Fællesskab, spiritualitet, følsomhed, sårbarhed, ærlighed, begær, moder jord, hekserier, urkraft, sensualitet, hjertesmerte, holdninger og styrke.
Alt det, som er så svært at sætte ord på, men som opstår i, og med musik.
Ja, hende kunne man godt blive bange for, selvom, som hun siger, med glimt i øjet, jeg er kun 1,57 høj.
På kalejdoskopisk vis ændrer Lille Sal sig igen, igen da musiker Freja Kirk træder ind. Med en kop te, vi kan dufte helt ud på 6 række, røde sutsko og nærværende energi starter de første akkorder på klaveret og vi fortrylles af stemmen, melodien og smerten, som synges ud.

Det er så hjerteskærende smukt.
“Lige meget, hvad jeg vælger, føles det som om, jeg mister en halvdel” Fra sangen: Hvad skal man kalde èn som mig?
“Nu er vi dem, der
dem der druknede i regnen
Nu er vi dem, der
lod det hele sejle
Hvorfor blev vi pludselig dem, der endte der?” Fra sangen: Det har regnet hele sommeren.
Luna gav aftenens stafet videre med at kalde Kirk for, sårbar, ærlig og modig – det kan jeg kun være enig i.
Jeg har ikke før oplevet Freja Kirk live og med den optræden som aftenens sidste indslag på en HUN SOLO aften, bliver det bare slået fast, at livet er lige nu og skal opleves lige der hvor det er og som det er “Life is Live”
6 stjerner til en fantastisk stor aften med alsidighed, energi, talent og sublim formidling fra de 5 musikere.
★★★★★★
Tak
Tekst: Signe Kjær Høiberg. Foto: Søren Smidt