FestivalnytLine-up

Magtens Korridorer klar til Skive Festival

Magtens Korridorer kommer til Skive Festival 2025, hvor de varmer op for tyske Scorpions til Danmarks Fedeste Strandfest.

Skive Festival skriver i dag. Hvis Magtens Korridorer ikke fandtes, måtte vi opfinde dem.

Men de findes – mere end nogensinde! Med deres dansksprogede potente rock, ligefremme attituder og samlende hits, og en fandenivoldsk og progressiv energi, er Magtens Korridorer et unikt liveband, der sætter liv i barrikaderne.

Gør dig klar til en klasse koncertoplevelse med Magtens Korridorer, der vender tilbage til der hvor de helst vil være. På Scenen i Skive.

Det bliver en aften, hvor rock’n’roll går hånd i hånd med både nostalgi og ny energi for Bandet har stadig noget at sige, og de er klar til at give alt på scenen, selv her 20 år efter de startede deres rock’n’roll dage.

Glæd dig til Hits som ”Milan Alle”, Picnic på kastellet, Ensom Stjerne, Engel, Nordhavn station, og måske… Hestevisen.

Magtens Korridorer varmer op for Tyske Scorpions på den ekstra dag, onsdag den 4 Juni kl.18:00.

Foto: Allan Niss, FotoNiss.dk

Hvem er så Magtens Korridorer
Danmarks Rocksamvittighed: Magtens Korridorer hvem er det. Vi bad derfor Bandia Akili om at beskrive Magtens Korridorer.

Magtens Korridorer har gennem mere end to årtier cementeret deres position som et af Danmarks mest vitale rockbands. Med frontfigur Johan Olsen i spidsen har bandet skabt et unikt udtryk, der kombinerer rå rock med skarpe samfundsobservationer og poetiske tekster på dansk.

Fra deres gennembrud med “Pandaens Palm” til hits som “Picnic på Kastellet” og “Lorteparforhold” har bandet formået at ramme lige der, hvor hverdagens frustrationer møder den store fortælling om Danmark. De mestrer kunsten at være både underholdende og tankevækkende, festlige og alvorlige på samme tid.

Live er Magtens Korridorer en kraft der ikke kan ignoreres. Deres koncerter er kendt for at forvandle selv det mest afdæmpede publikum til en syngende, hoppende masse. Det er rock med holdning, energi og nerve, leveret med en autenticitet der er blevet bandets varemærke.

I en tid hvor meget musik bliver mere og mere poleret, står Magtens Korridorer som et befriende eksempel på, at ægte rock’n’roll stadig har sin berettigelse. De er ikke bare et band – de er blevet en institution i dansk musik, der konstant minder os om rockmusikkens evne til at forene, bevæge og provokere.

Foto: Allan Niss, FotoNiss.dk

For en uge siden kom 3 nye kunstnere på plakaten til Danmarks Fedeste Strandfest de var:

DJ SASH! (D)

Den tyske legendariske DJ og musikproducent SASH! er klar til at indtage scenen med et eksklusiv live-DJ-set, der vil få alle til at danse! Den anerkendte DJ, kendt for sine hits som “Encore Une Fois”, “Stay”, Adelante” og “Ecuador”, er tilbage i Skive, og han er klar til at sætte festen i 5. gear. Sidst SASH! gæstede Skive Festival var i 2021, hvor han var en del af en 90’er fest, men i år, giver han dig 75 minutters musikalske øretøver med alle de fedeste hits fra 90’erne

KLUBIEN & DANS’ORKESTERET

Hvem husker ikke de store hits “Regndans”, Satelit”, “Kom tilbage til mig” osv. ?? Nu kan du opleve dem live når Danseorkesteret’s forsanger Jørgen Klubien sammen med orkester er i topform og klar til at optræde til dette års festival.

Vi lover syng-med-garanti, så find de gamle klassikere frem på vinylen derhjemme, og Dans.Isabella.Dans

HJALMER

Han er en af Danmarks bedste lyrikere, der med sit fantastiske ordforråd har givet os hits som “Smukkeste Problem”, “Hvis du går”, “Kongespil”, ” Dig & Mig”, “Kom Sommer, “Krystaller” og mange flere…

Der er popfest, når Hjalmer Åbner festivalen lørdag eftermiddag.

Med dagens offentliggørelse er i alt 17 navne sat på plakaten.

De 17 navne som nu er sat på programmet er:

Aqua
Rag’n’Bone Man
Myles Smith
D-A-D
Scorpions
Nik & Jay
Medina
Jonah Blacksmith
Scorpions 
Pil
Hjalmer
Benny Jamz
IceKiid 
Ude Af Kontrold
SASH!
Klubin & Dans’Orkestret
Sømændene

Skive Festival byder i år på endnu et unikt musikprogram med både danske og internationale kunstnere, som Rag’n’bone man, Aqua, D-A-D, Myles Smith, Medina, Scorpions, Nik & Jay og mange flere. Køb billetten nu, for du får 4 dage du IKKE vil gå glip af…..

Lignende artikler

Back to top button