Hold på hat, briller og forargelsen – undervist og underholdt af Sebastian Klein
Et klamt show i Musikhuset med Sebastian Klein hvor vi både var underholdt og undervist. Læs vores anmeldelse her, som medfører en sand stjerne regn.
I lørdags d. 19/1 var der “klamt show” i fyldt Rytmisk sal i Musikhuset (faktisk gange 2) for kl 12 og kl 15, stod Sebastian Klein alene på scenen med en enkelt computer på et lille bord, to kasser med sort tæppe over og en stor bagskærm med kæmpe foto af orangutan igang med at lægge an til kolbøtte, men ligesom stoppet i bevægelsen og igang med at pisse sig selv i munden.
Så var scenen ligesom sat og tonen slået an.

Sebastian Klein stod afslappet og imødekommende udenfor salen og gav autografer til kø, som var Taylor Swift værdig, imens stod dørene åbne til salen, så publikum kunne sive ind.
Masser af forældre og bedsteforældre var taget afsted med deres børn og børnebørn i alderen ca. 3 -12 år.
De var godt udrustet med popcorn, pølsehorn, slikposer og mere eller mindre søde drikkevarer. Skøn kontrast til det drikke-foto som vi alle fik lige i synet, da vi fik fattet hvad det egentlig var, vi sad og så på.
Og “Oh my God”, jeg havde ingen anelse om, hvor godt underholdt jeg i den næste time foran mig, ville blive beriget i seriøst skønne, upassende detaljer indenfor dyreriget. Det kaldte på store grin, fnis og kvalme.
Helt vidunderligt.
Det show gik ikke stille af, og det kom helt sikkert ikke bag på børnene som allerede i mange år, er blevet undervist og underholdt om alt fra adfærd, superkræfter, voldsomheder og ulækre ting i dyreriget, det gjorde det nok for en del af det ældre publikum.
Men, hvor er det fantastisk og imponerende, at Sebastian Klein kan tryllebinde og samarbejde med en hel sal børn. Uanset hvilket spørgsmål han stillede, var der hænder rækkende børn overalt, med korrekte svar.
Selv noget så nørdet- som et billede af en hyæne med en, længere, end lang tap mellem bagbenene, betød at her var en hun, -kunne de svare på.
Det var helt sikkert ny viden for mig.
Jeg har film på nethinden jeg aldrig ved, om jeg vil kunne afse og som jeg stadig går og ryster -OG, underholder mine omgivelser med.
Hvis I ikke vil vide det, så skal I ikke læse videre…
Meeen, at elefanter stikker deres snabel langt ind i numsen på andre elefanter, for at finde sig et godt stykke lort at spise, er én ting at høre om, men at se på, var alligevel ret vildt, og det i selskab med Hr. og Fru. Danmark og deres børn.
Her var der helt sikkert et par bedste- og forældre, som overvejede hvad det dog, var for en julegave de havde givet børnene og duften af popcorn og medbragt mad, begyndte at sparke til kvalmen.
Sebastian Klein formåede at vinkle elefantens adfærd med oplysning om vores egen adfærd, hvor man i videnskabens navn, også benytter sig af bakterier, fæces behandling i pilleform. Så var de voksne helt med igen.
Danmarks skolebørn er oplyste og videns lystne. De er vant til klassefællesskaber hvor de inddrages i undervisningen og med elementer fra skolen og stand up, giver Sebastian Klein den som alles yndlingslærer, hans begejstring og engagement smitter.
Hans vekslen imellem helt særlig god dyre faglig viden, jeg ikke fatter at jeg, som mor og i kraft af mit arbejde, er faldet over før og hans sidebemærkninger som vi voksne kun forstår, har han os alle, i hans hule hånd.
Jeg ville ønske jeg var på tur med mine kollegaer og opleve det her show, det er konge optakt, til en sjov aften.
Vi hører blandt andet om klovnefisken, giftige søanemoner, koalabjørnen, kanin, hundehvalp, føl, hyæner (som han fortæller er ét af hans yndlingsdyr) knæler, skægagame, gopler, tungelus, marabu stork..
Tænk at storkens ben forvandler sig og bliver sorte når de er i vandet.
Sebastian får igen vendt op og ned på vores tanker, da det pludselig går op for os, at marabu-storken altid har sorte ben, som faktisk bare vaskes rene, fordi den sørger for at skide ned af sig selv og kun ser ud som om den har hvide ben, fordi den er smurt ind i fuglelort, for at nedkøle sig selv. Smart.
Under de sorte tæpper i kasserne er der selvfølgelig dyr med og han får brug for frivillig fra publikum – her vil jeg ikke røbe mere.
For det her, er et show alle skulle give sig selv i gave.

Han kommer godt rundt mellem publikum, har øjenkontakt, hilser til højre og venstre. Vi er alle hans elever til hans time. Alle føler sig set, han er gavmild og giver naturligt alt hvad han har og er.
Der er en ligeværdighed uanset om han snakker med de voksne eller børnene. Det er en særlig gave at have.
Han er nok også den eneste voksne, der kan tillade sig at gå rundt med en pytonslange og få alle, der er mere end bekymrede for, om han har tænkt sig, at give den videre til én blandt os, til at føle sig nogenlunde trygge.
Stemningen har ændret sig, det gør han os opmærksom på og han runder slange turen af med, at minde os om, de naturlige ur-instinkter, vi har i behold, for at kunne overleve.
Han topper klart showet med undervisning om børneorm..det skal opleves og jeg er imponeret over hans mod til, så elegant at overskride alle grænser for, hvad man kan vise og fortælle. Han runder showet af med, at det er vigtigt at vi beholder respekten for dyreriget – vi er familie!
Sebastian Klein har noget på hjerte, fræk som en slagterhund, glimt i øjet og han gør en forskel for vores jord, vores dyr og vores børn.
Vi er nok lige dele begejstrede, detalje beriget, nogen forarget, men efter showet hører jeg ikke andet ude på korridorerne end brudstykker af: “Herligt” “fedt show” “spændende” “sejt” “hvor er Sebastian Klein bare god til at fortælle” “uhyggeligt, på den gode måde” “oplysende”..
6 kæmpe store stjerner