Pil -en kunstner vi kan li’
Det var et feststemt publikum i K.B. Hallen fredag aften da Pil indtog København som en ”Dronning af Månen” med sin ”Hvis Du Tør At Drømme Tour”. Se billeder og læs vores anmeldelse her.
På vej ind i en ny og fin KB-Hal, opdager vi at publikum allerede er i godt humør og tydeligt glæder sig til at høre den nyere danske kunstner Pil og hendes band, som træder op på scenen kl. 21.
Pil er måske ikke dét navn, vi alle kender bedst, men hun er dog allerede kendt som en habil kunstner, der både har noget på hjerte og hun fint fornemmer musikken indeni og oftest har en god kontakt med sit publikum.
Hendes glæde er tydelig og den gengældes markant af publikum, undervejs som koncerten forløber
– Et smugkig rundt i KB-Hallen afslører at flertallet af gæster herinde til aften, består af yngre mennesker, hvor især de yngre kvinder både er dominerende og dem som glæder sig mest. Der krammes og danses mens smilene breder sig til alle.
Det er da også den kvindelige del af publikum, der fører an i fællessangen, som nærmest helt naturligt følger Pils fine vokal, når hun sender sine forskellige sange ud i salen.
-Og det er noget som både rammer og berører Pil selv, hvorfor hun flere gange både takker og fortæller os, hvor meget hendes publikum betyder, både for hende og for bandet.

Vi oplever hurtigt, at selve koncerten, bliver en mere fuldkommen oplevelse i sig selv: Flere gange leges der med både forskellige lys og endda konfetti, som i momentet helt naturligt gør musikken mere vedkommende og oplevelsen mere fyldig:
En glad og nærværende oplevelse
Ved 5. sang eksploderer den farverige og iøjnefaldende konfetti udover salen og da Pil selv senere bevæger sig ud på et mindre midter-podie, placeret ude blandt publikum, skabes der en ramme af skiftende lys omkring en dekoration, der mest minder om en vandmandslignende gople som omfavner Pil, mens hun både sidder og spiller og synger ved et lille piano, som var vi til en intimkoncert, hvor publikums medbragte mobillys også deltager med at skabe denne nærværende stemning.
Undervejs deler Pil en mere intim historie om et pinligt møde med en venlig ung mand, som hun først sent finder ud af, har deltaget i hendes musikvideo, men som hun ikke huskede og derfor afviste.
Iblandt sine allerede kendte sange som: ”Dronning af Månen”, ”Nattely” og ”Omvendt” præsenterede Pil også for hele to helt nye sange:
hvor især den endnu ikke udgivne ”Pæn” markerede sig flot.
-Begge blev naturligvis modtages hjerteligt af det glade og engagerede publikum med tydeligt begejstrede reaktioner.
Så mon ikke også at Pils næste album -efter debuten ”Kom vi Flyver, siger Du” også bliver modtaget med lige så velfortjent glæde?
Generelt var vi til en mere hjertelig og følsom fest, mens Pil og hendes glade band spillede op og festen gjorde os alle gladere, mere drømmende og generelt mere lette om hjertet.
Og til vores behagelige overraskelse oplevede vi flere gæster, som på perronen fortsatte festen, med at synge eller nynne i fællesskab
Pil var på alle måder en rigtigt god oplevelse: Hun var nærværende og vedkommende og hendes sårbarhed blev faktisk en styrke for hendes musik, ledsaget af en klar stemme og et snert af nypoesi i hendes sange
Ligeledes gav hendes engagement i samspillet med alle de andre i hendes band, også indtrykket af en respektfuld og engageret kunstner, som heldigvis har meget mere at byde på.
-Noget som jeg ser frem til, med glædelig spænding.
Derfor får hun naturligvis 5 stjerner ud af 6 for sin optræden i den genopførte version af den gamle og hæderkronede KB-Hal.
★★★★★

Foto og tekst: Signe Elisabeth Sloth og Jannis Flindt Eleftheriou.