Diva Jazz med Sinne Eeg Group
Jazz i verdensklasse i Musikhuset Aarhus da Sinne Eeg Group indtog Lille Sal i Smilets By. Læs vores anmeldelse og se billeder her.
I den “Lille Sal” i Musikhuset Århus, onsdag den 29/1 var stemningslys, piano, smuk bas og trommesæt gjort og -stillet klar.
Den musikelskende, ældre, velklædte del af Århus havde fundet vej, selvom det var en stor semifinale håndbold aften.
Sinne Eeg Group – som er Sinne Eeg selv, pianist Jacob Christoffersen, Lennart Ginmann på den slags bas, som fotograf Man Ray har gjort udødelig med sit motiv fra 1924, med kvinde ryggen og de flotte f-huller på nøgen ryg. Trommeslager Jukkis Uotila.
Alle har de modtaget Ben Webster prisen, så det er er den tunge del af jazz respekten, vi allerede har tændt for.
Inden koncerten slår første slag, er Hans Buch på scenen med en rød mobiltelefon som er indleveret og fundet glemt, på musikhusets toilet. Telefonens ejer, bliver glad og overrasket, hun har ikke opdaget, at hun har glemt den.
Den lille hændelse kommer til at skabe en ramme for koncerten, for publikum har et mærkbart fællesskab, som hænger sammen med alt der foregår på scenen, alt er så særligt nærværende og vi oplever her og nu.
Første velspillede nummer giver straks fløjsbløde associationer til en verden, hvor der er kvinder med diamanter, gentlemen, boa på arme som bevæger sig sensuelt i natklub mørket, sort piano med krystalglas med whiskey, høje hæle og kvindestemme i en enkelt mikrofon, trommer spilles med whiskers som giver den der karakteriske jazz lyd, kontrabas der er så ikonisk både i udseende og lyd, at den i sig selv, er skøn at se på.
Alt det og meget mere, kickstarter Sinne Eeg group og fastholder med selvsikker musikalsk overskud og fraseringsleg.
Sinne Eegs diamantøreringe glimter i mørket. Hun har opsat hår, fastholdt af en enkelt sort rose, hun er iklædt en olivengrøn silkekjole og bevæger sig selvsikkert i de høje hæle. Hendes stemme fortryller os og var min yndlings tv serie “The Eddy” fra 2020, ikke allerede én af mine yndlings tv serier, ville den blive det nu!
Jeg lytter ikke dagligt til jazz men er vild med, og fast lytter af “Korfix og Kaffe” på P8 lørdage og søndage (mest søndage).
Det er den fineste aften vi er ankommet til, og med observation af alle de Jazz-headbangende publikummer, ser jeg det som tegn på, at der er enighed.
Det er også utroligt så mange, der pludselig er blevet trommeslagere i smug, rytmen slås an med usynlige stikker.
Jeg er på “fransk natklub” i Århus, forklædt som Musikhuset.
Det er med kuldegysninger og broken heart.
I mit næste liv, vil jeg være Jazz-sangerinde.
Elegante Sinne Eeg synger og bevæger sig som om, hun er musik, -at hun er et instrument.
I vores møde efter koncerten fortæller hun, at hun, som ung spillede saxofon. Det giver mening.
Det føles helt naturligt, at komme med små spontane, begejstrede udbrud for musikken flyder. Jeg eeeelsker Billy Holidays numre og har aldrig hørt dem i Sinne Eegs fortolkning and I like it. Der er en modighed og naturlighed i den måde hun synger lyd som solo på som et instrument. Det er klart forførende og overlegent.
De velspillende “Triangel of Music” bag hende leger med og har også utallige vidunderlige soloer og det er en fornøjelse at betragte deres, næsten, lydløse kommunikation.
Kommunikation som foregår igennem blikke og lyd.
Der spilles mange af hendes egne numre, genialiteter af musikalitet. Der er ikke noget at sige til, at hun har vundet priser (f.eks 4 Danish Music Awards for året bedste jazz udgivelse) og hun præsentere et helt nyt nummer: “Loosing you”.
Musiker Søren Sko har skrevet teksten, hun selv melodi og omkvæd.
Den er ikke udkommet endnu, men uha, når den gør, skal den fluks ind på min playliste. Sikke et smerte hit.
Sinne fortæller, at det er første gang gruppen er samlet i år og at det er skønt at være hjemme i Århus og optræde. I interviewet præcisere Sinne Eeg, at det er hendes familie og forældre som har base her, at hun egentlig ikke selv har haft det, men det føles sådan.
Det kan vi godt lide, os publikum i mørket.
Hun fortæller videre at: “Musik findes kun fordi, vi alle sammen er her, at den magi opstår i sammenspillet og at det klart er sjovest, når vi netop har den kontakt”.
Jeg tror hun har fat i noget større, og jeg vil gå tilbage til den ramme som den glemte mobiltelefon satte.
For på denne musikalske aften bliver det tydeligt for mig, som jeg også før i samtale med andre optrædende, har berørt overfladisk.
Ingen musik uden publikum, men måske har jeg ikke været i kontakt med, at musikken opstår og bliver stor live, i det nærvær uden anden stimuli.
Vi er der samtidig på samme måde.
At musikerne “fodres” med den energi og forventning, vi publikum kommer med, som så sendes tilbage til os, fra de optrædende, som vi så sender retur i form af begejstring, udbrud, klapsalver og energi..og sådan bliver “ottetallerne” ved og ved, indentil koncerten afsluttes og vi går berigede hjemad.
Det er præcis det vi gør.
6 stjerner til en stor “blue” og historiefortællende aften, i den store musikalitets verden.
★★★★★★
Foto: Klaus Dreyer, Eventfotografi.dk