Jeg bryder mig ikke om jazz, er en sætning, der tit har passeret mine læber.

Ved nærmere gennemgang af min cd-samling opdager jeg dog flere plader med Nina Simone, Lisa Ekdahl, Nat King Cole, Ella Fitzgerald og Norah Jones. Måske er det ikke selve jazzen, jeg har noget imod, men snarere visse grene af genren.

Efter gårdsdagens live koncert kan jeg dog tilføje endnu et navn til min samling og playliste – Nana Rashid. Jeg er allerede kæmpe fan.

Hendes stemme har en sjælden intensitet, der på rekordtid fjerner hverdagens tanker og spekulationer. Der er en varme og nærvær i hendes vokal, der trænger ind under huden og spinder lytteren ind i et lydunivers, hvor tid og sted synes at opløses. Hun balancerer på elegant vis mellem det skrøbelige og det kraftfulde, og hver tone synes at bære en historie i sig. 

Nana Rashid og hendes fremragende band –

Lasse Jacobsen på trommer, Martin Brunbjerg Rasmussen på bas, Benjamin Nørholm Jacobsen på piano – leverede i løbet af aftenen ikke blot en koncert, men en oplevelse, der både rørte og inspirerede. Det var en aften, hvor musikken smeltede sammen med stærke budskaber, og hvor både personlige fortællinger og internationale konflikter dannede grundlaget for sangvalget.

Et af højdepunkterne var fortolkningen af “Four Women” af Nina Simone, en sang der med sin rå fortælling og intense nerve passede perfekt ind i Nana Rashids univers. Samtidig gav koncerten også et indblik i nyt materiale, hvor teksterne afspejlede de tematikker, der ligger hende på sinde – fra personlige refleksioner til globale problemstillinger.

Den intime atmosfære i Kulisselageret skabte de perfekte rammer for en aften, hvor musikken kom helt tæt på. Publikum var tryllebundet fra start til slut, og stemningen var præget af en sjælden nærvær og indlevelse.

Kort før koncertens afslutning delte Nana Rashid to små “hemmeligheder” med publikum:

• for det første at næstsidste nummer altid er “Goodbye My Love”,
• og for det andet, bandet giver aldrig ekstranumre – meget til publikums ærgrelse. I stedet opfordrede de os til at komme igen næste gang, og det er en opfordring, jeg uden tvivl vil følge. 

Jeg gik fra koncerten – fuldstændig opslugt af Nana Rashids stemme, bandets sublime sammenspil og den særlige magi, de skaber sammen.

★★★★★★