Folketeateret er taget på turne med forestillingen Ronja Røverdatter, og i denne weekend og indtil tirsdag d. 4/3 med, er de i Musikhusets Store Sal i Århus.

Det knitre og der smaskes i Store Sals mørket, som brat går i frys, da tordenbulder og lyn rammer vores trommehinder, for forestillingen starter lige på og hårdt.
Uvejrsbarnet Ronja Røverdatter, kommer til verden med manér.

Det store cast af skuespillere og teateropsætningen, læner sig respektfuldt op af filmen fra 1984. 
SkaldePer ligner sig selv, Røverkongen Matti gør, og Ronjas mor Lovis er også som taget ud af filmens univers. Det er trygt og godt og selvom skuespiller Monica Isa Andersen ikke er et barn, spiller hun sin energi som én og vi tror på, at hun er Ronja. 

Ronja Røverdatter er allemandseje og flettet ind i vores barnehjerter som Astrid Lindgren havde en eminent evne til at gøre det, med sine fortællinger.
Hun har så store, klare budskaber som gør, at hendes forfatterskab er udødeligt og som jeg vil vove at påstå, at alle store Disney/Pixarfilm i dag læner sig op af. 

Ronja er sin egen, med appetit på livet og et livskompas som sidder helt i vinkel og som vi kun kan misunde skråsikkerheden af. 
Man må ikke stjæle – aldrig i livet, vil hun være røver og gøre andre ondt.
Livets uddannelse skal læres ved at prøve det af, særligt det, som er farligt!
Mennesker kan man ikke røve! 
Man kan være både glad og ked på samme tid.
Livet skal leves – Ronja kan så godt lide at være i live
Skoven er levende.
Døden er en naturlig del af livet. 

Ronja værdsætter sin familie og sin kærlighed til alt og alle. 
Hun står op for det, som hun tror på, om hun så skal dø og miste sin farmand som hun holder så meget af.
“Hvis du havde en far som ikke ville være ved sin datter, ville du så komme hjem, uden at han havde gjort det godt igen”? noget ala det, spørger Ronja sin mor Lovis om, da hun kommer ud til Birk og Ronja i bjørnegrotten for at hente sin datter hjem. 
Og nej.. (de voksne er ærlige i replikkerne, i Ronja Røverdatter fortællingen) Nej det ville hun ikke, og Ronja bliver – lige indtil hendes far forstår, at han har mistet sin datter for altid, hvis ikke han forholder sig til sine egne dumheder.

Ronja Røverdatter opsætningen er en vidunderlig måde, at bruge sin fredag aften på. Salen er fyldt med familier som har trodset ulvetimen, aftensmaden, fredagstamtam i tv og i det hele taget er det imponerende, at en musical på 2 timer og 20 minutter kan tiltrække fulde sale i 2025, hvor alt er skærm.

Mange børn kender manuskriptet og har selv spillet forestillingen med de kendte musiknumre fra musikeren Sebastian, for Dansk Teaterforlag har en skoleudgave liggende til udlejning.
Os voksne kender filmen, børnene tegnefilmen og vi alle har læst bogen eller fået den læst højt. Det giver en kæmpe forforståelse og sikkert også forventningspres for Folketeatrets trup som har meget at leve op til. 
De gør det godt, rutineret og sikkert.
Musikerne er hele tiden med på scenen og blender hyggeligt ind, så vi bare accepterer dem som en skøn lydkulisse. Rollen Lovis, Matti og Ronja synger så det er en fryd, og sikke et smukt, musikalsk forårskrig røverdatteren har. 
Scenografien er enkel og noget af en forvandlingsborg.
Der er skønne, sjove elementer af de mange væsner som findes i de svenske skove, særligt grålingerne er grineren, de kommer kørende ind, som hovedrystende, pels beklædte gokarts.
Der er pruttehumor og replik perler. Så alt i alt er det en herlig aften i Lindgrens univers, måske lige lang nok, til de trætte familier men med de mange budskaber under huden, går vi alle hjem med reminderen om, at livet og hinanden, er noget vi skal værne om, og passe på!

★★★★

Forestillingen fortsætter videre til Skive, Sønderborg, Flensborg, Esbjerg,Tønder, Viborg og slutter i Kolding d. 17/3

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.