Kim Wilde har altid haft et godt øje til Danmark. Siden den kedelige Covid-virus ødelagte magt og meget – ikke mindst kulturelle oplevelser – så har Wilde med band været en hyppig gæst i Danmark. 2022, 2023, 2024 og nu er hun her så igen på den Closer-tour, som publikum fik nys om til koncerterne sidste år. “Closer” er nemlig navnet på en slags opfølger på Wildes store hit-album “Close” fra 1988. Som Wilde kunne berette sidste år, så ville sangene på “Closer” tage folk tilbage til slut-80’erne, og i princippet være sange, som lige så godt kunne have været på “Close”. Aftenens katalog på Musikhuset Posten var også centreret omkring de to søskende-album, men det vender vi tilbage til.

Alt-mulig kvinde

Næste gang Kim Wilde skal puste lys ud på lagkagen, så bliver der hele 65 at slås med. Hun er stadig en storslået entertainer og sangerinde, og har ikke mistet det glimt i øjet, som smeltede drengehjerter tilbage i 80’erne. En driftig dame, der udover fortsat at udgive musik, også har lavet radio, tv og skrevet bøger. Ofte i forbindelse med hendes store passion, der handler om at holde have. Når alt kommer til alt, så er det musikken, der primært limes fast til Vilde Kim, som de siger i Sønderjylland. I aften er det niende gang, at Kim Smith, som hun er navngivet, står på en scene i nærheden af mig. Hun har som regel et sikkert show at stille med, da posen med hits er stor og tung. Hendes shows er heller aldrig så stift komprimeret, at der ikke er plads til spontane happenings undervejs. Dertil kommer, at den gode Wilde også har det med at skifte kostume – oftest forud for koncertens ekstranumre. Nok om hvordan, det plejer at være. Nu til hvad der rent faktisk foregik sådan en første forårsdag i Odense.

Stemmen skulle lige på plads

Et propfyldt Odeon kunne sagtens holde varmen. Det var tæt uden at være en decideret sildetønde. Der var fyret max op for lyden, der gennem hele koncerten fremstod ren og skarp. I en sådan grad, at man lige i starten kunne høre nogle få stemmekiks hos aftenens hovedperson i det indledende trekløver af hit-segment fra Close-pladen i form af “Hey Mr. Heartache”, “You Came” og “Never Trust A Stranger”. En decideret overlegen koncertstart i form af syng-med-materiale med stor genkendelighed hos det midaldrende (plus det løse) publikum, som havde forstået at feste, danse, klappe og være nådig med brug af telefoner og sniksnak. En moden og velopdragen flok så afgjort.

Closer sejrede

Fra “Close” til “Closer”, hvor såvel “Trail Of Destruction” som “Midnight Train” stod skarpt og lod sig live ikke fornægte, at de har masser af 80’er-teint i blodet, selvom de altså er dugfriske. Enhver overvejelse omkring at skide i bukserne af skræk over, at hele 7 nye sang var på den 19 numre lange setliste udeblev. Genkendelsen var der over en bred kam naturligvis ikke, men tonerne, instrumenteringen og melodierne fandt med lethed vej til publikums nervesystem. Særligt ved den pompøse ballade “Lighthouse”, der var som en hypnotiserende remse. Den er gået hen og blevet denne signaturs favorit på “Closer”.  

Et sprudlende band og smiger til Fyns hovedstad

På “Love’s A No” var Wildes stemme sporet ind på den velkendte klang og spændvidde. Rusten var banket af, men hun var nu også godt flankeret af et velspillende band, der gav den på alle tangenter. Ikke mindst niecen Scarlet Wilde, der synger korstemme og assisterende vokalist. Heller ikke at glemme bassist Paul Cooper, keyboardmaestroen Steve Power og brormand Ricky Wilde, der i hele deres fremtoning med tatoveringer, solbriller, sort tøj med nitter og glimmer ligner nogen, som er gået forkert og i stedet burde spille i eksempelvis Billy Idols band. De giver den altså gas. Vi fik også kortvarigt et par aktører på scenen, der lignede noget fra Squid Game – uden at vi blev helt kloge på, hvad det skulle bruges til. Nu vi er ved kostume, så var der da en omskiftelighed i hovedbeklædningen hos sangerinden. Vi fik stewardessehat, kærlighedshat og et par øvrige hatte at se, men altså ikke nogen ændringer i det store skrud. Kim Wilde var i hopla og fortalte, at hun var faldet pladask for Odense, som hun ikke fik udtalt med den bløde d – eller helt uden d, som fynboerne jo har for vane. “I har i sandhed en eventyrlig by”. “I er heldige”, lød det fra Wilde, der også afslørede, at hun var ganske vild med H.C. Andersen. 

Hit på hit på hit…

Der blev zappet lidt mellem de to førnævnte plader, men op til hovedsettets afrunding fik vi old school hits fra Wildes øvrige plader. “Cambodia”, “Water On Glass”, “View From A Bridge”, “Chequered Love” og Wildes succesfulde cover af The Supremes “You Keep Me Hangin’ On” fik alt, hvad den kunne trække. Publikum fik ved flere lejligheder lov til at synge kor til deres store fornøjelse. Ekstranumrene var ikke overraskende den nye “Scorpio” og så signaturhittet “Kids In America”.

Meget få hår i suppen

Nogle enkelte gange, hvor jeg har oplevet Kim Wilde, har der været en snert af krukkeri, hurtig afvikling og en indadvendthed, der ikke klædte forestillingen. Den var der intet af i aften, men publikum gjorde i den grad også deres til at anspore et tag på Odeon, der var tæt på at lette. Det var én af de aftener, hvor alt var millimeter fra at gå op i en højere enhed, og i sandhed én af de bedste optrædener Kim Wilde har leveret på dansk muld. Hvad der startede med lidt hakkende superhits, blev hurtigt fejet af banen og blev closed med en overdådig finale.  Det er slet ikke til diskussion hvad angår, at de fremmødte i Odeon havde en større musikalsk oplevelse end staklerne hjemme foran Melodi Grand Prix på tv.

Se også: 80’er-ikonet Kim Wilde begejstrer i Viborg

Sætliste:

Hey Mr. Heartache

You Came

Never Trust A Stranger

Trail Of Destruction

Midnight Train

Love’s A No

Four Letter Word

Stone

Hourglass Human

Lighthouse

Rocket To The Moon

Cambodia

Water On Glass

View From A Bridge

Chequered Love

Love Is Love

You Keep Me Hangin’ On (The Supremes-cover)

Ekstra

Scorpio

Kids In America

★★★★★☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen