Musikalske Soulmates har indgået AEGTESKAB
Det er ret forskellige genre de musikalske mestre kommer fra - så det kan lyde rodet at mødes i et AEGTESKAB med blues, rock og elektronisk musik, men det er det overhovedet ikke. Læs vores anmeldelse fra Musikhuset
Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal forvente med ”ægteskabet”.
-Jeg ved, at Mike Andersen, er den bedste blues sanger vi har herhjemme.
-Jeg ved, at Eddi Jarl, er trommeslager troldmand og at Michael Blicher, er exceptionel saxofonist.
-Jeg ved, de har modtaget en Danish Music Award, for deres debutalbum i efteråret 2024.
Men hvilken musik de skriver og hvilken slags koncert, jeg skal opleve d. 1/3 i Musikhusets Lille Sal, er jeg SÅ spændt på. Det er min første koncert med dem som band.
De er aktuelle.
Dagen før, har bandet udgivet deres nyeste nummer: ”Can`t Breathe”.
Jeg mødes med bandet inden og når at få mine forventninger højt op, inden koncertens start.
Der er kø på billetterne til koncerten, i Århus Musikhus og salen er fyldt og stemningen er høj.
Scenen er sat med 3 runde cirkler med lys i og i midten er trommesættet, til højre står der en mikrofon og guitarsamlingen som tilhører Mike.
Til venstre for publikum, er der synthesizer og elektronisk grej.
Vi sidder i mørket og hører de dybe toner fra saxofonen, mens vi ser musikernes skygger, danse på væggen i damesiden, vi tænker de stiller sig klar.
Det gør de også, men ikke dem alle.
Vi overraskes af Michael Blicher som kommer listende med sin smukke lyd og instrument, ned af trappen bag os.
Hans øjne spiller med og da han når scenen, lister han smidigt ud af sine brune lædersko, og spiller videre i kulørte strømpesokker.
Mike og Eddi er nu også ankommet og sammen laver de lækker, lækker soul flow lyd, der berører os og lægger sig som en varm dyne på vores hud og i vores hjerter.

Der er helt ”Betty Blue” film musisk stemning og den fornemmelse, får jeg mange gange i løbet af aftenen.
Den film med deres musik til, vil jeg vildt gerne se. Den er god!
Jeg kan også se mig selv danse rundt, med et krystalglas af whiskey, til en bålaften i kolonihaven til tonerne.
De tre lyscirkler på scenen, forvandler sig til lysende planeter, sole og til ”blue moon” og videre over i rødt sensuel, afdæmpet lys.
Senere bliver de til regnbuefarver og polkaprikker..der er ikke det, man ikke kan med de lys.
Det skaber et enkelt udtryk og skarpt tænkt.
Måske er lyset et godt udtrykt for, hvor alsidigt musisk, de tre musikanter mestre.
Det kan lyde rodet, at spænde over så mange genrer som blues, jazz, rock og elektronisk musik, men det er det overhovedet ikke.
Det svinger, det rocker og det flyder.
Det berører, vi vugges og får taget en åndelig sjæler.
De taler med lyd og damn, de er gode til at kommunikere!
Selv musikerne får gåsehud over deres egen musik fortæller Eddi, efter et nummer, hvor han har givet den som en vaskeægte ”Muppet Show Animal” bag trommesættet.
Så har man da indgået den helt rette kærlighedsalliance.
Også selvom, som de fortæller, at de har et åbent forhold, hvor de faktisk stadig spiller med andre.
Der er lune og humor i trekløveret.
De rummer og nyder deres dramaer, som deres erfaring har lært dem, de er begyndt at kende hinanden og Michael Blicher fortæller, at han en dag, på meget kontant vis har lært, at når han kommer til bordet med noget han syntes er god musik og insisterende genspiller det igen og igen, får Mikes reaktion: ”Det der, tænder mig overhovedet ikke” og præcis det samme, udtrykker Eddi..men, på måden hvor han, forbliver stille og har en tænksom finger, på læben.
Min forventning til dem fra nu, er skyhøj og jeg vil anbefale alle, at give den selvkærlighedsgave at komme ind og opleve dem live.
Hvis ikke også udlandet bliver nysgerrige på dem, må I kalde mig Mads!

Turneplan:
De har allerede været i Hammel, Vejle, Randers og Århus og fra d.5/3 kan de opleves i:
Skive
Holbæk
Søborg
Slagelse
Arden
Ringe
Vordingborg
★★★★★★
6 stjerner
Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.