En bonderøv, en præstesøn og en storby knøs.

Der er noget magisk over den måde, Voodoo Saints formår at forene blues, rock og en god portion sjæl. Når de går på scenen, er det som om, de ikke bare spiller musik, men udlever deres egen version af et helligt evangelium – et evangelium, der er skrevet med bluesens mørke toner og rock’n’rollens frie ånd.

Denne koncert på Paletten i Viborg var et glimrende eksempel på, hvordan bandet balancerer det bedste fra de gamle dyder med den friske energi fra den unge guitarstjerne, Oscar Mukherjee. At introducere et ungt talent i en ellers etableret trio som Voodoo Saints kunne let have været en opskrift på konflikt, men i stedet blev det en smuk symbiose. Oscar, der stadig er i gang med at bygge sin karriere, holdt sig ikke tilbage og gav Voodoo Saints et nyt liv – et spark til de to garvede gutter, Esben Just og HP Lange, der har været med i så mange år.

Der er noget fascinerende ved at se, hvordan de to veteraner fra bandet tager den unge Oscar under deres vinger, uden at det på noget tidspunkt virker som en udfordring for deres position. Der er ikke kun respekt i luften, men en spænding, som tilfører koncerten en ekstra dimension. Det er, som om de gamle har kastet deres eget voodoostøv på Oscar – og resultatet er magi.

Hvad kan man forvente, når Voodoo Saints træder ind på scenen? Klassikerne er selvfølgelig der, sammen med deres egne sange. Deres løfte om at underholde med alt, hvad de har, bliver opfyldt til punkt og prikke. Både på dansk og engelsk, og med et meget tydeligt fokus på at skabe en stemning, der både er rørende og energisk. Publikum bliver revet med, fra de første toner til den sidste akkord, og man kan mærke, at Voodoo Saints virkelig har fødderne plantet på jorden, mens de samtidig formår at løfte stemningen under taget.

Koncertens flow er perfekt tilrettelagt med to intense sæt, der forløber som én lang fortælling. Bluesen og rocken er aldrig langt væk, og bandet mestrer det unikke krydsfelt mellem de to genrer. Det er underholdende, det er følsomt, og det er alt det, vi elsker ved rockens og bluesens grundlæggende principper.

Der er noget universelt og dybt menneskeligt i deres musik, og det gjorde koncerten på Paletten i Viborg til en oplevelse, man sent vil glemme.

Så hvad kan gå galt, når Voodoo Saints er i huset? Absolut ingenting. De leverede et show, der både var veludført, energisk og dybt rørende – og det blev tydeligt, at de unge og gamle sammen skaber noget helt unikt. Det bliver spændende at følge, hvordan Oscar Mukherjee vil udvikle sig sammen med de to veteraner, men én ting er sikkert: Voodoo Saints er langt fra færdige med at gøre, hvad de gør bedst.

Foto og tekst: Torben Adsersen.