KoncertgalleriMusic NewsTopnavne

The Savage Rose på Gammel Scene

Galleri: The Savage Rose skaber magisk intimkoncert på Det Kongelige Teater, da Annisette og band indtog Gammel Scene.

En fantastisk aften udfoldede sig på Gammel Scene, hvor Savage Rose endnu engang beviste, hvorfor de er et af Danmarks mest elskede bands. Uanset om Annisette optræder i flygtningelejre eller på Det Kongelige Teaters fornemme scene, formår hun at skabe et nærvær og en intensitet med sin karakteristiske stemme, der kryber ind under huden og river publikum med – direkte ind i fortællingernes og musikkens univers.

I går aftes oplevede vi noget så sjældent som en ægte intimkoncert fra den store historiske scene. I et betagende øjeblik vendte rollerne, da publikum sang for bandet, mens Annisette lå bøjet på gulvet og lyttede i en gestus af ydmyghed og gensidig respekt mellem kunstner og publikum.

Det blev en gennemført smuk og sansefuld aften, der ikke bare bekræftede Savage Roses særlige plads i dansk musik, men også gav håb til fremtiden med sin kunstneriske nerve og autenticitet.

-I sidste uge besøgte The Savage Rose musikhuset i Aarhus, her kan du i linket herunder læse vres anmeldelse fra koncerten.

Læs også: The Savage Mother

Savage Rose giver to aftener mere på Det Kongelige Teater, og der er stadig enkelte billetter at få. Skynd dig – dette er en koncertoplevelse ud over det sædvanlige, som ikke bør gå din næse forbi.
Så skynd dig!

Lignende artikler

Back to top button