FestivalnytLine-up

Nashville Nights bringer international country til Jelling

Den hæderkronede odenseanske byfestival Nashville Nights rykker ind på Jelling Musikfestival 2025 med tre af countrymusikkens mest autentiske stemmer.

Et strejf af uforfalsket Nashville-stemning rammer Jelling fredag d. 30. maj, når tre håndplukkede countryartister åbner cirklen op og lukker publikum helt ind i kernen af deres sange og fortællinger.

Venuefestivalen Nashville Nights har nøje sammensat programmet som et led i en forårstour, der bringer international country-magi hele vejen fra Randers til Ringsted – med et stop i Jelling undervejs. Det er første gang Nashville Nights flytter ind på en anden festival med deres særlige sans for ægte countryoplevelser.

Publikum i Jelling kan stifte bekendtskab med det amerikanske country-håb Emma Zinck, der spås et stort gennembrud med hendes moderne, elektriske bud på country. Hun bliver flankeret af Dan Smalley, der har turneret nogle af verdens største festivaler med sin blanding af sumpede lyde fra Smalleys rødder, gospel- og soulmusik, foruden inspiration fra de store country-mestre. Craig Wayne Boyd vandt i 2014 det amerikanske The Voice, har udgivet 6 albums og har skrevet countryhits, såsom ’My Baby’s Got a Smile on Her Face’, der blev indsunget af Garth Brooks og nåede førstepladsen på countryhitlisten i USA.

Emma Zinck

Nashville Nights International Songwriters Festival finder sted 12-14 september på Odenses spillesteder. Her har festivalen siden 2021 samlet country- og rootsmusikere af absolut højeste internationale kaliber og med ærefrygtindgydende musikalsk integritet – og samtidig holdt fast i et hyggeligt, uformelt festivalformat med tørvejr, intime rammer og servering i rigtige glas.

I maj tager byfestivalen på turne rundt i landet under navnet Nashville Nights Spring Tour, der nu bringer karavanen forbi Jelling.

Nashville Nights Spring Tour bæres af koncertformatet writers round, som er en elsket og

integreret del af countryscenen i USA, hvor sangskrivere går på scenen i en intim, akustisk setting og underholder publikum og hinanden med at spille og fortælle historier om deres sange.

Der er aldrig to shows, der er ens – både sangvalg og kunstnersammensætning skifter og gør hvert optræden uforudsigelig, spændende og nærværende, for publikum såvel som for musikerne på scenen. En helt unik oplevelse venter på Jelling Musikfestival 2025.

 

Om Nashville Nights-artisterne:

 Emma Zinck er en af de mest omtalte nye talenter i Nashville, og det spås, at hun er få støvlesnuder fra sit store gennembrud. Den 23-årige musiker har bjergtaget publikum på Nashville Nights Festival i Odense både i ’23 og ’24 med sin exceptionelle vokal og stærke sangskrivning.

Dan Smalleys friske syn på countrymusik har bragt ham omkring nogle af de største festivaler i

verden, foruden Heartland Festival og selvfølgelig Nashville Nights herhjemme. Med et lydbillede, der anerkender traditionen og de store country-mestre og samtidig emmer af sumpede lyde fra

Smalleys rødder, gospelmusik fra kirkebænke af hårdttræ og den lidenskabelige levering fra soulmusik har Dan Smalley markeret sig som et af Nashvilles største håb.

Craig Wayne Boyd har flere udgivelser med sig – 6 soloalbums, en vindertitel fra det amerikanske The Voice og så står han som sangskriver på adskillige hits – bl.a. #1 Billboard countryhittet My Baby’s Got a Smile on Her Face, som Garth Brooks indspillede.

Craig Wayne Boyd

Lignende artikler

Back to top button