You got a friend in me

Det er som om, man godt ved, når noget stort rammer Aarhus.
Musikhuset har været dygtige til, at få den legendariske sanger Gregory Porter vores vej.
Han er ellers booket langt ud i fremtiden og turneer rundt i hele verden, Aarhus er hans eneste danske visit, i denne omgang.
Gregory Porter er kendt for genre som jazz, blues, gospel og soul.
Igår aftes den 30/3 kl 20 gik han og hans band på Store Scene.
Der var pyntet op med 5 store bannere på bagscenen og 5 røde, kæmpe plastic uroer i snor, som svajede i luften.
Bannerne skiftede farve og mønstre alt efter, hvad der blev lyst op på dem. De starter ud i pink.
På gulvet er der et stort kelimtæppe. der er musiker stationer placeret rundt på scenen med sang stativet i midten, kun trommesættet er hevet op på et podie, de to piano stationer er placeret i hver deres side og skaber balance i øjet.
Bandet ankommer under store klapsalver og jubel.
Gregory som er klædt stilet, i helt sort jakkesæt og sin karakteristiske kasket, ankommer kort efter, her letter taget allerede, som var det en hat, der lige hilser på.
Han fortæller han er ´honored´ over at være tilstede og i det her hus (Musikhuset)
Det føles lidt som at skrive historie, at have billet og opleve Gregory Porter og hans håndplukkede, genialt dygtige musikere.
Det er os som er ´big time, honored´ at han vil bruge sin tid og stemme på, at berige os.
Der stråler en varme fra scenen mod os publikum og selvom scenen er stor, starter vi alligevel ud, med at høre om kærligheden som aldrig kan være ´overrated´  i følelsen af, en lille intim “natklub” i Harlem, New York.
Det er smørstemme, inderlighed og ´damn good music´ fra Gregory og hans bandmedlemmer.
Jeg er så heldig, at få sanger Isabella som sidemakker, som viste sig at være Gregory Porters danske connection. De mødte hinanden for mange år siden i NY og i hendes selskab kunne jeg, og de omkringsiddende, høre hvor guddommeligt det lød, når hun sang med, hvor han inviterede til fællessang. Hende skal vi høre mere til.

På scenen med Gregory Porter er det lige før, det opleves som to forsangere, hvor det ene “synger” med saxofon.
Tivon Pennicott må være født med sin sax, som er vokset ud i takt med, at hans selv voksede og udfoldede sig som musiker.
Han får det til, både at lyde så let og ubesværet at spille på, det ved jeg, det absolut IKKE er!

I det hele taget, er der en lethed over sammenspillet og en kæmpe musisk cirkel af lyd som omkranser og støtter Gregory i hans musikalske spontaniteter.
Der er ikke en koncert der er ens og musikerne ved ikke på forhånd, hvor deres forsanger fører dem hen.
Det må give pænt meget spænding i tilværelsen at gå på scenen og også et nærvær, som kan høres.
Musikken skabes mens vi alle her.
Gregory formidler kærlighed med stort K og pegefinger på.
Det er vigtigt det her.
Han jammer med sit store stemmeregister og berører os med sit smil, som jeg bestemt tror, når helt op under taget.
Han er blød, fløde og vi hænger ved hans lyd og ord:
“Everybody needs light and love”
“Let the spirit free”
“Keep a song in your heart, and let it be a good song”
Han fortæller videre, at vi har “a friend in me” det tror jeg på.
Det er bestemt klogt, det som kommer fra “min nye ven”.
Han er simpelthen sådan en sanger, som både kan vugge én i søvn, være morgenvækker og give et kærligt spark, når vi har brug for, at blive mindet om, at livet er livet værd og det største du kan lære, er: “just to love and be loved in return”.
På den måde er den “kirke” vi er i, i aften med, ´The Grand Music Man”, livets skole.
Flere rejser sig spontant op under koncerten i hyldest og begejstring.

Det ér altså også svært at sidde stille, koncerten når hele tiden lige nye højder, som kalder på mine danseben.
Hver af musikerne flettes løbende ind med deres soloer og “præsenterer” sig.
Århus jubler og har gåsehud.
Alvoren sniger sig også ind på os, da Gregory åbent fortæller om en far der ikke var der, da han voksede op. Han vidste ikke engang, at han var sanger. Det fandt han ud af til faderens begravelse.
Han fortsætter med at fortælle, at han ville kunne påstå:  “He didn´t give me a God damn thing”  – og dog, fortsætter han, her står han med sin stemme, som gør hans liv muligt og konkluderer: “I take that”!
Og takker os for at rumme, at vi lige der, blev publikum til hans taknemmelighed og healing.
Vi er jo “venner” og det er igen os, der er taknemmelige for, at han deler livet og dette øjeblik med os.
Aftenen byder på trommesolo fra Emmanuel Harrold så ja, det føles som vold, ikke at må danse med. Legende, levende kontrabas soloer fra Jahmal Nichols så blodet burde sprøjte fra hans fingre og som før nævnt, sang og fusions genialiteter fra saxofonspiller Tivon Pennicott. Derudover har Gregory grammyvindende Chip Crawford på keys, med sig på sit hold samt Ondrej Pivec på Hammond orgel.

Det kan godt være Gregory og bandet siger vi har en ven i dem…men efter i aften, er det dem, der har en ven i mig og Århus!

Kæmpe oplevelse at se og høre Gregory Porter og hans ´outstanding´ band. Ingen tvivl om de 6 stjerner, som vi kaster efter dem, som allerede er på vej videre til Oslo.

Anmeldt af Signe Kjær Høiberg.