Sig nærmer tiden til skål og skrål
De sidste underskrifter er ved at være i hus til sommerens festivaler
Nu er der nærmest kun finjusteringer tilbage. Altså med mindre man er én af de festivaler, der afvikles over flere dage med mange scener på location. Ellers er flere lige på nippet til at lukke for bogstavbutikken, når det kommer til navne på plakaterne. Nu er der kun at håbe på, at de lovede takter og det man har sat investeringer omkring, så også holder vand. Ændringer og aflysninger er et vilkår, så længe der er tale om mennesker og menneskelig involvering. Som et lille eksempel på dette, så ligger det nu fast, at Nile Rodgers, der gæster Forever Festival, ikke stiller op – som først annonceret – til koncert i Tivoli Friheden. Årsag ukendt, men sådan bliver det. Samme hændelse er sket omkring Nellys koncert i Royal Arena. Aflyst uden årsag. Det er dagen før, at han træder op på Jelling Festival.
Her er det forkromede overblik over, hvad der er tilføjet landets allerstørste festivaler den seneste måned.
SmukFest var marts måneds first movers med en ordentlig stak navne til sommerens skovtur. Et af dem er den amerikanske Grammy-vinder Tori Kelly, der er kendt for sin meget voluminøse stemme. Fem af de mest efterspurgte danske live-navne gæster ligeledes Bøgeskoven. Christopher, Andreas Odbjerg, Burhan G, TV-2 og Benjamin Hav & Familien kroner offentliggørelsen, men SmukFest velkommer også irske Andrew Strong, walisiske Punk Rock Factory og engelske The Vamps-medlem Bradley Simpson. Den lange liste tæller blandt andet også News, Jung, Hjalmer, Michael Learns To Rock, Malte Ebert, Peter Sommer, Spleen United, KATO, Mumle, Gobs og Allan Olsen. Hos Tinderbox i Odense foretages der en enkelt udskiftning i form af, at Omar Rudberg erstatter Alessi Rose. Af nytilkomne er der tale om fem navne foruden en stak til den elektroniske MagicBox-scene. De fem til pladsens primære scener tæller Thor Farlov, Latto, Marcus King, Specktors og Kundo. Festivalen annoncerer også kunstnere til GrooveBox-scenen. Her er tale om Østkyst Hustlers, Christian Brøns, Marvelous Mosell + Tue Track, Barcode Brothers, Groove Coverage og Warp Brothers.
I Jelling brygger man også videre på det samlede program. En væsentlig del af det samlede line up tæller de mange kunstnere, der blev offentliggjort midt i marts. En solid blanding af velkendte og rutinerede optrædende på den ene side, og en stribe nybegyndere på den anden. Den massive pulje tæller lige fra The Savage Rose, Lis Sørensen, Alberte Winding, Shubidua og Kato til Mille, Berg og Sofie1998. Her er også hentet country ind på plakaten i form af det internationale trekløver Emma Zinck, Dan Smalley og Craig Wayne Boyd. Jelling har også præsenteret de seks komikere, der skal løftet smilet endnu højere til sommer. Heriblandt finder man velkendte navne som Christian Fuhlendorff, Torben Chris og Jacob Taarnhøj. Der bliver også gang i scenen ved navn Søpavillonen, hvor navne som Sascha Dupont og Jørgen De Mylius sikrer stemning. Suset i Esbjerg kan nu melde fuldt hus til anden udgave. De sidste to navne er Peter Sommer og Specktors.
Skive Festival har hyret Jimilian, Page Four, Vize og Brophy’s Law, mens Ringsted hidkalder Faustix, Anders Blichfeldt, Sømændene og ItaloBrothers. På solskinsøen Bornholm er der også nyt til WonderFestiWall. Magtens Korridorer, Astrid S, Peter Sommer, Østen, Annika, Lamin, Soleima og Shaka Loveless gæster disse kanter. Syd For Solens lørdagsprogram vokser i form af Sleaford Mods, English Teacher og Bartees Strange. Dermed mangler der blot fire navne for at lukke denne dag på festivalen i Valby. Apropos fire navne, så er det netop, hvad Bork Festival har tilføjet. Det drejer sig om Kato, Kandis, Sømændene og Souvenirs. Nostalgifestivalen Vi Elsker har haft held med at gendanne de svenske søstre Graaf, der vender tilbage til scenen efter 25 års pause. Dermed begynder der at være trængsel på plakaten til sommerens karavane. Hos Midtfyns Festival er det seneste skud på stammen Blæst. Ringsted Festival har ringet til Scarlet Pleasure og Burhan G.
Roskilde Festival har siden sidst afsløret, hvem der skal åbne Orange Scene. Det bliver unge Annika, som der er ganske rig mulighed for at opleve rundt omkring på festivalerne til sommer. Som ganske ung kunne du såmænd se Annika på det store lærred overfor Mads Mikkelsen i Jagten. Annika spillede nemlig pigen Klara i netop den film. Ringsted Festival hiver Lars Lilholt Band og Michael Learns To Rock ind til festivalens 20 års jubilæum. Hos Nibe er der ni tilføjelser i form af Anne Linnet, APHACA, Saveus, Emil Lange, Kellermensch, Mille, Josva, Balken x Emil Wigan og Smag På Dig Selv. Midtfyns Festival har inviteret Moonjam, Back To Back og Peter Sommer, som alle har takket ja. Copenhell var egentlig lukket, men Soulfly og Within Temptation har lige krøbet sig på plakaten i ellevte time. Nu ER der så ikke plads til flere…
Tivoli har nu løftet sit program for Fredagsrock, der som regel betyder internationale navne, som vi så IKKE ser i festivalsammenhæng. Som tidligere annonceret gæster Bryan Adams den ikoniske forlystelseshave. Følgeskabet består af Train, Veronica Maggio, James Morrison og Black Eyed Peas, der altså ser ud til at tage revanche efter deres aflyste koncert på Tinderbox i 2023.
Sig nærmer tiden, hvor vi igen skal skåle og skråle i det danske sommerland…