Andendagen på Jelling 2025

Hvor godtfolk er, kommer godt folk til.
-og der er nok noget om snakken.

Den har eksisteret siden 1989 og traditionen tro, er det den første af festivaler man valfarter til hen over sommerlandet.
Alle med respekt for den største danske fælleshobby på tværs af alder, starter deres festivalsæson her på Jelling.
Der er fyldt op med glade godtfolk.
Festivalgæsterne har klædt sig pænt på, klædt sig ud og særligt i år er det bøllehatten som præger plænerne.

Kl. 12 på Tribune scenen er det de meget unge Ashes of Billy som selvsikkert vækker den sovende festival, med musisk larm som melodiøs heavy ala 80`ernes Scorpion, Iron maiden og Metallica. Som flabede Billy Kids står de helt fremme på scenen med noget at have det i, masser af talent og musik. De bliver spændende at følge. Det lyder godt og de har godt fat i deres publikum.

Et kvarter efter går Thor Farlov på, ovre på Teltscenen.
Publikum lyder som en rutchebanetur og jeg overhales af sommerklædte unge i fuld fart, alle med samme mål, at nå ind og få en god plads.
Da jeg når derhen er koncerten allerede blevet til en homogen masse, som hopper op og ned i takt. Fællessangen kan høres langt fra teltet, det er næsten som at kunne se musikken og rytmerne flyve ud fra teltet.
Thor får præsenteret sin nyeste sang “Interesseret” og som han siger med glimt i stemmen, så mærker vi, at det er ved at blive sommer.
Han mener også at vi ved, at når vi er til koncert med ham, så er det lig med dansefest. Det kan vi da godt sige, Thor Farlov skaber god stemning.
Han bliver filosofisk og spørger ud til publikum ”Hvorfor vil vi det her?” Og svarer selv: ”Det er fordi stemningen er rigtig”. Han vender flere gange tilbage til, at det er så givende at være på festival og at han elsker det. Det gør vi også.
Der er virkelig også meget kærlighed, smil og sol i hans koncert.

Kl. 13:45 står Birthe Kjær & Feelgood band på Store Scene og her er de voksne også ankommet til festival. Hun tiltrækker unge og gamle og som godtfolket glade påstår ”så er hun ALTID på Jelling”, det er jeg ikke helt sikker på passer, men hun og de andre musikere ved jeg, er særligt glade for at komme på Jelling Musikfestival.

De frivillige gør en kæmpe indsats for at det hele glider for alle, de gør sig umage med at skabe hygge og der serveres en helt særlig god mad til artisterne backstage. Det er genkendelige ansigter som kommer hvert år og det at tiltrække de samme frivillige kræfter, kræver også noget særligt og det er Jelling Festival rigtig gode til.
En anden tendens på årets festival er unge mænd i barbie-lyserøde t-shirts med motivet af netop Birthe Kjær også det, skaber smil.
Hendes koncert er vidunderlig og uanset hvor lidt man kan være til dansktop, så synger vi alle med. Hun samler os alle og det er som at være til landskamp. De unge crowdsurfer og bryder spontant ud i lålålååå som hyldest til vores Dronning Birthe. Der kaldes på den røde gummibåd, som Birthe selvfølgelig spiller sidst i sit set. Der er så god stemning under ”Slow Boat to China” at der startes futtogskæde mellem publikum i første festivalsrække (sikkert inspireret fra Familien med Benjamin Hav, som i længere tid har haft det, som afsluttende tiltag i sine koncerter) Birthe Kjær spotter det og spiller straks ”Locomotion” så hele pladsen fyldes med dansende futtog.

Marie Key spiller på Teltscenen fra kl 15:45. Hun har brug for en større scene, det er imponerende hvor mange der vil have et stykke med Marie.
Det er godt der er storskærme, for det er nærmest tæt på umuligt at spotte hende på scenen og hun virker også selv overrasket over det pilgrims agtige publikum.
Hendes stemme og tekster som er så sprøde og giver så intim stemning, er nu forstørret op og de som ikke synger med, får snakket og mærket den gode stemningen og saxofontoner flyde ud under bardunerne.

På Tribunen er der dansk country, Krogen slår sine strenge an kl 16:15. Ham har jeg ikke hørt før og jeg kommer nysgerrigt nærmere.
Det er fine tekster som kommer fra ham. Hos ham kan man ”Elske den man får” og der er skønne linjer som: ”tænker stadig på dig, har aldrig skiftet nummer” det går fint hånd i hånd med Americanah lyden og hans charmerende nærvær.
Jeg mødte ham kort, lige efter han gik fra scenen, hvor han fortæller lidt om, hvordan han forelsker sig i musik. Du kan se med her på siden.

Jonah Blacksmith har succes i en opadgående kurve og det er et scoop for Jelling Festival at de i dag står på Store Scene, det er noget publikum kan lide.
Kl. er nu blevet 17:30 og det har trods grumme vejrudsigter, holdt tørt indtil nu.
De evner at sende deres varme, fra deres personligheder langt ud over scenekanten, at de så også har en legende, folk-inspireret lyd, som rammer noget i os, gør dem til allemandseje.
De snakker normalt ikke så meget til deres koncerter, men i aften får Thomas alligevel afsløret, at han har en søn der står i folkemængden.

På ganske genkendelig farpinlig vis, får han lige sendt en hilsen og afsløret at hans søn nok er lettere festival glad efter indtagelse af lidt alkohol. Det kan løses med en monster i morgen, et tip de bruger i bandet og uden nogen sammenligning med den nævnte energi-drik, spiller de nummeret Monster.
Her begynder det så langsomt at dryppe fra himlen, så selvom vi har Jonah Blacksmith at varme os på, bliver det begyndende køligt og vådt, at være på festival.
Det er jeg ikke så god til, så jeg søger i ly og glæder mig til dag 3.
Festivalen fester videre og jeg ved at f.eks Xander, USO, URO, The Minds of 99 og Kato helt sikkert har sparket gang i en fest som jeg ”kun” nåede at opleve opvarmningen til.

Signe Kjær Høiberg