En gammel talemåde lyder, at: “Vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner.”
Og skulle man kort opsummere en del af Skunk Anansies koncert på Helviti-scenen til Copenhell, kunne det ved første øjekast godt tage sig sådan ud:

Bandet gik på scenen, ledsaget af nogle fesne røgeffekter og nogle udefinerbare lyde fra PA-anlægget, og selvom de alle hilste pænt, mens de samlede deres instrumenter op, manglede der nu alligevel noget med bid i… mens de tog anstød til at give os lidt mere af den gammelkendte vrede eller tråd…

Forsangeren Skin, der trods sine nu smukke 57 år nærmest var trådt direkte ud af sen-90’erne, med både den ikoniske sorte øjenmakeup og sit store, hvide smil,
tog hurtigt opmærksomheden og fangede vores opmærksomhed med sin nærmest messende og melankolske vrede, som gjorde hende så berømt – og berygtet – i bandets højtid fra slut-90’erne og frem til deres opløsning i 2001.

Hendes vitale sangtalent var dog ikke lagt på hylden, så Skin valgte en kortere, men succesfuld solokarriere, mens bandet ventede på at kunne finde hinanden igen.
Dét lykkedes så atter i 2009, og kort tid derefter drog bandet med Rammstein ud på verdensturné, inden de igen valgte at påbegynde både arbejdet med albummet Wunderlustre i 2010 og senere en tour, der netop er blevet færdigafviklet i bandets hjemland, UK.

I forbindelse med koncerten her på Copenhell 2025 annoncerede Skin netop også deres nyudgivelse “The Painful Truth” – og skulle man lave en direkte kobling fra titlen til dagens koncert, var det desværre nok, at det tog nærmest en uendelig tid og indtil flere sange, førend både bandet og især Skin, med sin stærke vokal og flabede attitude, for alvor fik rykket så meget op i både stemningen og i publikumsglæden, at det for alvor kunne mærkes, at vreden og intensiteten, som hidtil havde båret bandet så succesfuldt frem, atter væltede frem og gav os nogle nærmest fabelagtige numre som eksempelvis både verdenshittet “Weak” og “Animal”, hvor Skin bl.a. kastede sig ud til publikum med en slet skjult dødsforagt og stadigt fuldt ud syngende, mens publikum både kærligt og ivrigt løftede hende rundt med sådan en kraft, at hun tabte sine ørepropper, som dog straks blev fundet og leveret retur, da hun atter var tilbage på scenen.

Dog var vi flere, der følte os noget efterladte med en følelse af, at bandet godt nok virkede lidt trætte oven på en lang og krævende turné
– men at de trods alt stadig har den flammende vrede og melankoli indeni, selvom den nok med tiden er blevet en smule mere træt… er modnet eller bare blevet mindre fremtrædende.

Skunk Anansie får desværre kun 3 stjerner, selvom den karismatiske og smukke Skin gjorde et ihærdigt forsøg på at trække en ekstra stjerne hjem for sin unikke og fandenivoldske optræden, der næsten lignede et levn fra “gamle dage”… Men bandets trætte træghed skinnede så meget igennem, at vi desværre ender dér.

★★★☆☆☆

Anmeldt af Jannis Eleftheriou