Det føltes næsten som hjemvendte bysbørn, da Wet Wet Wet i bagende sol traskede ind på scenen denne eftermiddag på Forever Festivalen. De har haft en vis hyppighed i Viborg i nyere tid – såvel ude som inde. Senest var det i Tinghallen, som der faktisk er udgivet en live-plade i forbindelse med. Et eksemplar viftede bassist Graeme Clark med fra scenekanten som et synligt bevis på det skotske bands forekomst i domkirkebyen. Deres jakkesæt var lige så tight, som Wet Wet Wets flow denne eftermiddag. En stram sætliste skulle køre gensynet sikkert i havn – og det blev det. 

Hold nu kæft for nogle charmetrolde

De formår på forunderlig vis altid at charmere sig ind på publikum. Det er nu heller ikke svært, når man kan præsentere ungt kød i form af Marty Pellows forsanger-arvtager Kevin Simm, der nu efterhånden slet ikke er så ny endda. Der var denne lørdag også flere mennesker at nå ud til end på åbningsdagen. Man kunne generelt godt mærke, at Oberst J. C. Lunds Plads var “blevet mindre” – eller det var lidt sværere at få øje på græstotterne om ikke andet. Charmen lettedes også ved at kunne lægge fra kaj med sommerbaskeren “Sweet Little Mystery”, som de har for vane. Charmen bestod nu også i at kaste sig ud i danske hilsner som Vi Er Glade For At Være Tilbage I Viborg og Vi Elsker Jer. Fuldendt er også sætlisten, som jeg tidligere har øffet over har været “If I Never See You Again” foruden. Allerede som tredje nummer stod det mig klart, at de må have læst min anmeldelse fra sidst.

Hoppestemning var ikke verdens bedste idé

“Somewhere Somehow” fik et strejf at reggae, mens “Angel Eyes” stod skarpt på sådan en varm eftermiddag. Det var lige så klædeligt som Wet Wet Wet selv, at der var så mange skønne ballader og afdæmpede numre undervejs. Hits som “Sweet Surrender”, “Goodnight Girl” og “Julia Says” gled lige så let ned som en kop med Latinerhaven fra Viborg Bryghus. To gange Graeme (Clark og Duffin) slog strengene an, mens Simm stilsikkert fik hevet The Beatles’ “A Little Help From My Friends” sikkert i land. Som en anden practical joke, så fik hovedmedlemmerne af bandet skabt en hoppestemning, så man undgik at fryse. Hvad der udefra kunne se dumt ud, blev dog praktiseret kortvarigt. Det gav dog kun yderligere skjolder på beklædningen. Måske lige med undtagelse af en ungvoksen knægt med Glasgow Rangers-trøje på.

Der er kærlighed overalt

Kronen på værket blev afslutningsvist de to perler “Wishing I Was Lucky” og The Troggs’ “Love Is All Around”, som længe har været Wet Wet Wets signaturmelodi, selvom den jo altså ikke er deres egen. Ingen farvel til skotterne uden et gruppefoto med publikum. Igen var der ingen, der fattede en klap af Mr. Loverman og så gentagelsen “Shabba” som fotoudløser. Måske jeg heller ikke ville have, hvis det ikke havde været for en gammel compilation-cd med nummeret “Mr. Loverman” af Shabba Ranks. En tung rap-hiphop-ting, som åbenbart står Simm nært. Fotoet var i kassen, og det lyver næppe. Det var nemlig en ganske fin eftermiddag med de allestedsnærværende og på dagen svedvåde gutter.

Sætliste:

Sweet Little Mystery

East Of The River

If I Never See You Again

Temptation

Somewhere Somehow

Angel Eyes

Blue For You

Hold Back The River

Sweet Surrender

A Little Help From My Friends (The Beatles-cover)

Goodnight Girl

Julia Says

Lip Service

Don’t Want To Forgive Me Now

Wishing I Was Lucky

Love Is All Around (The Troggs-cover)

★★★★☆☆

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen.

Foto: Peter Jensen og René Knudsen.