Publikumsrekord foran Stardust, intet mindre. Her var faktisk også Forevers første tendens til et skænderi blandt festivalens gæster, for der var en ivrig masen og skubben foran scenen. Det var trængselstider og alle ville have en god plads. Denne koncert var det store tilløbsstykke, og på Forever var der INGEN, der IKKE skulle se Roxette. Chaka Khan kunne nok have brugt bare en lille håndfuld af de fremmødte, da hun lukkede Forevers førstedag. Roxette er om noget et act, der var soundtracket til ens ungdom. De kunne snedkerere sange som ingen andre, og de spyttede dem ud på samlebånd. Det samlebånd blev rullet ud til Forevers allerstørste begivenhed.

Accepteret genopstandelse

I visse kredse har jeg mødt en stor skepsis omkring at lade tøjlerne blive givet videre til en ny sangerinde, nu hvor det er 5 ½ år siden, at verden mistede Marie Fredriksson. Frontmand Per Gessle har jo prøvet at skabe ny storhed med hans projekt PG Roxette. En lettere forfejlet mission, for kunsten at skrive nye sange i Roxettes ånd viste sig at være en svær omgang. Tanken var vel, at han med nye sange kunne undgå at pille ved arven fra dengang, for det var nu nok for sårbart at give sig i kast med den gamle sangskat. Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt. Heldigvis for det, for den nye sangerinde Lena Phillipsson har ingen intentioner om at kopiere Marie. Ganske som Adam Lambert ikke påstår, at han er den nye Freddie Mercury i Queen. Ville det være synd, at Queens sangskat var blevet begravet og aldrig luftet live efter Mercurys død? Ja. Ville det samme gælde for Roxettes? Ja. Nu er Phillipsson nu heller ikke nogen nybegynder. Har du set Eurovision gennem tiden, så er du såmænd allerede stødt på hende, for hun deltog som Sveriges repræsentant i 2004 med sangen “Det Gör Ont”, som fik en flot 5. plads.

Spil noget, vi kender – ja tak, så gerne

Denne udgave af Roxette har endda tilbudt at spille et kvarter ekstra, og det var Forever ikke sene til at takke ja til. Nu er Roxette heller ikke ligefrem en duo med supplerende musikere, der er nærig med hits. De har vel dybest set ikke andet. Ind kommer Per Gessle, der ligner sig selv, bare i en alderssvarende udgave. Han griber mikrofonen og annoncerer, at de er kommet for at spille nogle gamle favoritter. Skulle man ikke kende sangene, så bare syng med alligevel. Tøhø – publikum kan alle sangene udenad, og det ved Gessle dybest set godt. “The Big L.” fik fyret op under publikum, og så snart ørerne lige havde vænnet sig til Phillipssons vokal, så overgav hele pladsen sig. Ens indre øre kunne naturligvis stadig høre Fredrikssons stemme, men tilvænningen blev nu hurtigt accepteret. Herfra kunne Roxette ikke gøre noget forkert. Publikum havde deres ryg, for når afsættet er “Sleeping In My Car” og “Dressed For Success”, så er det nærmest ingen kunst. Hold nu kæft, hvor blev der sunget. Masserne skrålede i vilden sky. En sky, som Per også henvendte sig til et par gange, og på sin vis udpegede Marie.  

Overflødighedshorn uden lige

Roxette kunne have spillet endnu, mens du læser disse linjer, uden at have løbet tør for hits. Der var god variation mellem ballader som Crash! Boom! Bang! og uptemposange som “Opportunity Nox” og “Stars”. Vi fik også en lille snas af AC/DCs “Highway To Hell” som intro til “She’s Got Nothing On But The Radio”. Når man så kan smide “It Must Have Been Love”, “How Do You Do”, “Dangerous” og “Joyride” som sættets afslutning, så har man altså fat i den lange ende. Publikum havde luret, at “The Look” nok ville ligge som ekstranummer, men Roxettes gennembrudshit blev lige formet af “Spending My Time” og “Listen To Your Heart” forinden. Jamen altså. Det her var genopfunden storhed. Det er koncerten, som folk husker, når de ser tilbage på Forever. Køb, køb, køb, hvis Per og Lena skulle beslutte sig for at kigger forbi en anden gang. De skulle have lukket festivalen, så er det sagt. BE A JOYRIDER. Peace out!

Sætliste:

The Big L.

Sleeping In My Car

Dressed For Success

Crash! Boom! Bang!

Opportunity Nox

Fading Like A Flower

Almost Unreal

Stars

She’s Got Nothing On But The Radio

It Must Have Been Love

How Do You Do

Dangerous

Joyride

Ekstra:

Spending My Time

Listen To Your Heart

The Look

★★★★★★

Anmeldt af Jesper Albæk Poulsen.

Foto: Peter Jensen og René Knudsen.