”Hør … Hvordan udtaler man egentligt deres navn?” spurgte en sød kollega mig i går, efter at jeg havde tilbragt lidt tid sammen med to af bandets førende medlemmer, hvor vi havde os en lille og hyggelig snak, inden de skulle optræde på Hades-scenen.
– Læs interviewet andetsteds her i MusicMagazine!

”Hmm …” svarede jeg: ”Jeg glemte at spørge, men så vidt jeg husker, er ’m’ stumt …”
”Nåh, ok,” var svaret, inden vi gik videre …

Ordet Mnemic skulle ifølge en klog mand, jeg kender, være et kompositum – altså en sammenskrivning fra det lidt større ord Mnemonic – der jo betyder en form for hukommelsesbooster eller en slags rim … Indsæt selv eget valg …

Fra Aalleren til Helvede
Drengene har oprindeligt rødder i Aalborg-området, men senere er også det østjyske blevet repræsenteret.

Bandet skulle som nævnt optræde på Hades-scenen, der tydeligt er den næststørste på Copenhell, og dét virkede også kun passende for et band, der – trods en del års fravær – nu atter stillede sig an for at proklamere deres genopståen og måske booste deres tidligere storhedstid.

Også publikum var spændte, for flere kendte bandet fra ”dengang de var enormt store og spillede med bl.a. Metallica og Meshuggah …”, som en begejstret langhåret sølvræv fortalte os …

Allerede da bandet kommer frem på scenen, træder forsangeren Michael Bøgballe som en anden gentleman frem, iklædt hvid skjorte, hvid dinner jacket samt den obligatoriske sorte butterfly, mens han vinkende hilser på publikum og især sender et ekstra smil til dem, der genkendes af bandet derude.
Hele bandet er tydeligt oplagte at se på, der smiles og nikkes bekræftende, inden der trækkes en tråd, og de første trommeslag rammer skindet og markerer, at festen starter nu.

Til den blandede røg, som kommer fra både maskiner og menneskelig aktivitet ude blandt publikum, slås tråden derefter an til den længe ventede genkomst.

Ren genkendelsesglæde
Publikum er ellevilde, og luften fyldes straks af begejstrede håndtegn, og allerede fra begyndelsen ses flere forsøge både at crowdsurfe og starte en regulær moshpit.

Musikken er i begyndelsen mest udvalgte numre fra debutalbummene Mechanical Spin Phenomena og Audio Injected Soul, og genkendelsesglæden er tydelig blandt de fremmødte, som alle er dedikerede og voksne fans af den tungere Industrial Future Fusion Metal, som bandet selv betegner deres musik.

Crowden er opvakt, og der smides endnu flere håndtegn og forsøges surfet endnu mere, mens rocken for alvor har fat i de fremmødte – og imens smiler og griner bandets medlemmer til hinanden over, hvor godt de bliver modtaget, mens Michael Bøgballes vokal tydeligt når ud til publikum, båret af en stærkt melodisk tråd, der – trods sin tyngde – reelt også lyder som et gennemarbejdet musikstykke.

Mnyt Mnemic på vej
Jublen er tydelig, når der pauses imellem numrene, og her formår Bøgballe også at knytte et par kommentarer og ros ud til publikum, mens det øvrige band lige tørrer sved af panden og smiler lige så begejstrede som unge kalve på græs igen.

Det er jo ingen hemmelighed, at bandet består af voksne mænd i 40’erne, og der har også været lidt udskiftning igennem de 20 år, som bandet har eksisteret – og fra scenen sendes da også især en hilsen til den afdøde forsanger Guillaume Bideau.
Efterfølgende proklameres det også, at man rent faktisk arbejder med at skabe nyt materiale for fremtiden.

Pludselig kommer Asger Mygind fra Vola ind på scenen, og med sin lysere vokal spiller han – og især Michael Bøgballe – virkeligt op til mere metalfest, som koncerten forløber.

Afbrudt dødsleje
Men for tidligt er det overstået, for bandsene må kun optræde ca. 1 times tid på scenen for at give plads til nye kunstnere …
Men forinden når bandet både at hilse farvel til de mange fremmødte fans og nye begejstrede gæster, der hilses med ordene:
”Solen skinner på jer, og I ser brandgodt ud – jeg ved det, for jeg står og kigger på jer!” udbryder Michael Bøgballe smilende, mens bandet tager endelig afsked for denne gang ved at snuppe et hurtigt billede af sig selv med udsigt over crowden, efter devisen:
”Vi var her i 2025,” hvorefter de forlader scenen.

Mnemic får 4 velfortjente stjerner for en flot indsats præget af både gensynsglæde og en gennemført, kvalitetsmæssig optræden, hvor det lykkes at fremvise sikkerhed og gensidig glæde ved igen at optræde. Og vi ser selvfølgelig frem til, at bandet atter søger mod stjernerne, hvor de jo holdt til engang for længe, længe siden – for pladsen er der vist stadig.

★★★★☆☆