FestivalnytGalleriReportage

Verdensklasse verdensstjerne på Nibe

Hestepladsen i Skalskoven var fyldt og australske Dean Lewis tog Nibe Festival med storm. Læs mere om koncerten og se billeder her.

Den australske kunstner Dean Lewis, som hele festivalen vist på en måde havde ventet på,  leverede alt det, de fleste havde forventet. Og lidt mere til. Koncerten var rørende koncert, og man kunne mærke musikken og mennesket. Dean Lewis startede sin koncert med sangen “Waves”, som handler om alt det, vi ikke kan vide på forhånd. Tilværelsen, der bølger og bruser udenfor vores kontrol. Australierne slår tonen an på sin guitar, og det var nok. Han havde publikum.

Vejret var fint til udendørskoncert. Lyset var blødt og skoven kan læ for vinden. Stemningen var tæt. Publikum var til koncert med hinanden, og man mærkede med det samme, at det ville blive en koncert med mange følelser. Dean Lewis var hele vejen igennem god til at invitere publikum med ind i sit rum. Han talte til os, dyrkede fællesskabet og satte gang i de klapsalver, der får alting til at falde i hak.

Flere af Dean Lewis sange handler om alt det, de flrste af os bøvler med fra tid til anden. Alle har det svært sommetider, og det føltes som om publikum spejlede sig i teksterne. Der var ro til at mærke dem, men festen døde aldrig. Den var der hele tiden. Selvfølgelig især da han synger “How do I say goodbye”, som ALLE kender og som handler om hans far, som fik kræft og den der følelse af at sige farvel til noget, man ikke kan bære at miste.

Det var en flot koncert og det var et særligt fint fællesskab, der opstod omkring de store følelser, som måske ikke ligefrem er fyldt med fest og farver, men som skaber et fællesskab, der får de fleste til at føle sig godt tilpas.

Mod slutningen af koncerten tog Dean Lewis Dannebrog frem og lagde det over skulderen. Et hit. Selvfølgelig, og så – i begyndende solnedgang – sætter han sig til klaveret og vender sig mod det publikum, man roligt kan kalde hans;  han havde os!

Og ville vi synge med, spurgte han? Det ville vi. Dean Lewis afsluttede sin koncert med “Be alright”,  som langt de fleste på pladsen kendte – så det var noget, vi gjorde sammen.

Fantastisk koncert. Tak til Nibe Festival for at spille de store på banen. Det er der masser af plads til på Danmarks største intime festival.

Foto: Tommy Hansen og Allan Niss.

Lignende artikler

Back to top button