Kærligheden har ramt Nibe og Skalskoven
I år føles det ekstra meget som om, at Nibe Festival er gået lige i hjertet på folk og vi har kigget på kærligheden i skoven.
Der er noget i luften i Nibe og Skalskoven, og det er ikke kun duften af fadøl og festivalmad.
Det er kærlighed… Overalt er der par. På Danmarks smukkeste festival elsker par både at mødes, men også tage sammen hen.
Under trækronerne i Skalskoven bliver der både kysset og krammet.
Det er ikke kun gamle kærestepar på pladsen… også nye forelskelser finder sammen.
Musikken gør noget helt specielt ved folk, og lige pludselig får folk lyst til at være omsorgsfulde med hinanden.
Måske er det kombinationen af sommer og musik, der får folk til at finde sammen.
I år føles det ekstra meget som om, at Nibe Festival er gået lige i hjertet på folk, og det rammer bestemt også folk. De fleste omfavner hinanden – om det er en kæreste hjemmefra eller en kæreste, man er ved at få.
Tekst: Malthe Møller Søe