Festivalnyt

Nik & Jay er første navn til Fyrværkeri Festival 2023

DET FØRSTE NAVN TIL FYRVÆRKERI FESTIVAL 2023

Siden dette års festival har arrangørerne bag knoklet for at sammensætte et program, et vildt program, til næste års festival. Dét program er nu færdigforhandlet og klar til offentliggørelse.

 

NIK & JAY

De skabte en fantastisk fest i 2018 og der er ingen tvivl om, at de kan gøre det igen i 2023! Forbindelse. Bevægelse. Hjerter & Sind i balance. Dans. Ny musik at dykke ned i. Musik du kender. Det er opskriften på en koncert med Nik & Jay, hvis du spørger drengene selv. Og det kan vi kun være enige i; ”De har utallige hits og de har 20 års erfaring med at komme udover scenekanten, og skabe den her vilde og intense fest” udtaler festivalarrangør Mikael Andersen.

Nik & Jay har lige haft 20års jubilæum og det fejrer de med to eksklusive indendørs koncerter. Udover de to koncerter har de ikke spillet koncerter siden inden Covid-19, så når de rammer Fyrværkeri Festival den 28. august 2023, er det altså veludhvilede og fyldt med energi! ”Markedet har savnet Nik & Jay og det tror jeg også Viborg har – det bliver uden tvivl rigtig godt fra øjeblikket, de træder ind på scenen” fortæller festivalarrangøren.

“Vi skal ud under åben himmel & vi glæder os enormt til hvert eneste show på denne tour. Herude er der højt til loftet, og vi har i al beskedenhed tænkt os at skrue op for kærligheden, op for musikken, for festen, for resten, for fællesskabet og varmen.

Dyppet i solen & klar til at lade Lyset skinne.

Så kom hvis du har lyst til at bruge tid sammen med os – hvis du har lyst til at skabe oplevelser fyldt med gode vibes & god energi.

Vi har vores team & band i ryggen samt et smukt sceneshow. Vi har den. Vi har jer. Vi er Nik & Jay, jo – No worries

Vi er evigt taknemlige for opbakningen & vi vil glæde os til at se dig & til at spille for dig. Fri vilje. Lys & Kærlighed.”

Sådan udtaler Nik & Jay selv om den kommende sommer tour og det tegner jo ret godt!

 

8 NAVNE I ALT

Udover Nik & Jay kommer programmet til Fyrværkeri Festival 2023 til at indeholde 7 navne mere og programmet er derfor fuldendt, når der i alt er offentliggjort 8 navne. Alle navne bliver offentliggjort inden, billetsalget starter den 4. november. De sidste 7 navne bliver offentliggjort på følgende datoer: 17. oktober, 21. oktober, 24. oktober,

  1. oktober, 28. oktober, 1. november og 2. november.

Om det fulde musikprogram har festivalarrangør Mikael Andersen ikke andet at sige end; ”Det bliver det vildeste program nogensinde”.