Festivalnyt

Esbjerg Fuzztival får besøg fra USA

Esbjerg Fuzztival fortæller, at de vil skifte musikalsk kurs i forhold til 2022, hvor programmet stod på tung, tung rock. Istedet for vil paletten blive bredt ud på flere af rockens genre, såsom “desert”, “stoner” og “heavy psych”.

De to amerikanske bands Nebula og Fatso Jetson er netop blevet annonceret, og må sammenlagt siges at dække godt over de nævnte genrer.

Afvikler og talsmand for Esbjerg Fuzztival Thomas Bonde Sørensen fortæller endvidere, at der frem til og med 31. januar er mulighed for at spare 20% på partoutbilletter. På den måde kan festivalen sikre et økonomisk fundament, så budgettet for årets festival holder.

Fuzztival’en foregår den 26. og 27. maj på Tobakken, Esbjerg.

Foreløbigt line-up:

Nebula (US)
Fatso Jetson (US)
Ecstatic Vision (US)
Kanaan (N)
Deathchant (US)
Valley of The Sun (US)
Edena Gardens (DK)
High Desert Queen (US)
Clouds Taste Satanic (US)
Kryptograf (N)
Vestjysk Ørken (DK)
Slowjoint (DK)