Galleri

Stemningen af Heartland

1 / 147

Heartland er en af landets smukkeste festivaler – ja, måske en af verdens smukkeste. At solen alle tre dage festen varede skinnede om kap med de musikalske stjerner der optrådte, gør bare det hele endnu bedre.

På mange måder minder Heartland om det lidt ældre segment af Smukfest-gæsterne i Skanderborg, forstået på den måde, at publikum generelt er lidt mere grå i toppen og mere til rosé i ægte glas med stilk, end det er studerende bevæbnet med dåsebajere og boom-boks. Og hvor Smukfest foregår midt inde i en skov med store armbevægelser, er Heartland en stor, barok havefest, hvor det er tydeligt at gartnerne har gjort deres arbejde med omhu. Det er som om det smitter lidt af  på publikum.

Uanset er Heartland en stor succes, og det er der gode billeder i! Herover er sidste galleri fra udgave 2023, både med koncerter (PRISMA, Sérgio Mendes, Jack Johnson, I got you on tape og Robbie Williams) og stemningsbilleder.

Vi glæder os allerede til næste år!

Du kan se flere billeder fra festivalen her (fredagsmusik), her (Sting), og her (torsdagsstemning).

Foto: Klaus Dreyer / Eventfotografi.dk, Orm Bossemeier, Elena Hilda Garcia