Festivalnyt

Copenhell Dag 3: Himmel og helvede stod i ét

25 / 25

Det var ellers startet med vejr af bedste skuffe, men på tredjedagen for Copenhell åbnede sluserne sig, og det resulterede i udskudte, afbrudte og aflyste koncerter, og logistiske problemer på pladsen.

For regnen blev varslet med torden, og for publikums sikkerhed betød det, at plænen foran både Helviti og Hades-scenerne blev ryddet omkring kl. 16.

Det resulterede i at koncerten med The Architects blev aflyst, og både Cabal og Skynd måtte vente med at gå på. Men ved 20-tiden var der fuld gang i festivalen igen.

Slipknot stod øverst på listen over dagens navne, og de leverede varen til fulde.  Også Napalm Death formåede at rykke scenen fra hinanden. Bogstaveligt talt.

Heldigvis kom ingen til skade under uvejret, og vejret på festivalens sidste dag, ser ud til at være vendt tilbage til det gode sommervejr fra midt på ugen.