Festivalnyt

Suspekt kommer til Skive Festival

På festivalkontoret i skive er de i julehumør, derfor kom i dag denne meddelelse fra dem:

Selvom der er 45 dage til Juleaften skal Skive Festival’s gæster have en meget tidlig Julegave!

Skive Festival 2024 bliver nemlig nu suppleret med SUSPEKT på plakaten!

Suspekt er iblandt Top3 af de ønskede kunstnere vi løbende får ind, så vi er stolte af at kan give jer Albertslund drengene, siger Formand Michael Eiskjær.

Suspekt spillede en udsolgt koncert i Parken med 46386 tilskuere tilbage i September, så drengene har aldrig været i bedre form.

I mere end 20 år har Suspekt præget dansk musik som ingen andre. Med tabubelagte rim og tonstunge beats er den kompromisløse trio blevet allemandseje –aldrig for fine til at hylde ytringsfriheden eller den dionysiske hedonisme på en enestående rejse fra undergrunden og forstæderne til tops på hitlisterne.

Suspekt er bogstavelig talt blevet “suttet op fra slap”, med hits som Proletar, Kinky Fætter, Gonzo osv.

Suspekt er større end de fleste –nu som konger af dansk hiphop, men aldrig hævet over folket.

Med andre ord: Danmark er for længst blevet suspekt. Og det kan altid blive lidt vildere, for NU bliver Skive igen Suspekt!

De tilføjes plakaten, hvor navne som Rasmus Seebach, Infernal, Carpark North, Hugorm, Topgunn med flere allerede er offentliggjort. Der kommer snart udenlandske navne til plakaten.

Festivalen der i år bliver 31 år, løber af staben fra den 30 Maj til den 1 Juni 2024. Der sælges ialt 14000 billetter, og programmet tilbyder over 35 kunstnere, fordelt på 3 dage.

Suspekt Nibe Festival 290622 TH

Indtil nu er følgende navne offentliggjort til Skive Festival 2024, de er:

Suspekt
Rasmus Seebach
Infernal

Carpark North
Hugorm
Top Gunn
HEDEGAARD
Italobrothers
Ida Laurberg

Hvem håber Du bliver det næste navn på plakaten.